Referat fra Årsmøde 09, den 7. marts 2009
- Valg af dirigent
- Præsentation af fremmødte til referat (stemmeberettigede)
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af foreningens regnskab
- Indkomne forslag
- Fremlæggelse af foreningens aktiviteter og budget for det kommende år samt fastlæggelse af kontingent og havneleje
- Valg af formand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant
- Valg af revisorer og revisorsuppleant
- Eventuelt
1. Valg af dirigent
Viggo Jonasen blev foreslået som dirigent og enstemmigt valgt.
VJ: Konstaterer at forsamlingen er lovligt indkaldt.
Stig valgt til referent, enstemmigt.
2. Præsentation af fremmødte til referat (stemmeberettigede)
Se liste i bilag 1
3. Bestyrelsens beretning
Lars Munthe (LM) fremlægger bestyrelsens beretning. Beretningen lægges ud på hjemmesiden tsa.dk
Herefter fulgte debat om beretningen:
Claudio: Der er sket noget i bestyrelsen som ikke bliver nævnt i beretningen. bl.a. har der været rygter om at formanden har anklaget et medlem illoyalitet overfor foreningen, hvilket er noget af det værste da det kan føre til eksklusion fra TSA.
LM: Der har ikke været nævnt illoyalitet overfor foreningen fra min side. Men bestyrelsen referater er for bestyrelsen og referatet er ikke offentligt. Der bliver udarbejdet beslutningsreferater herfra for medlemmerne. Desuden har bestyrelsen vedtaget at kontakt til AAK skal det ske efter aftale og i samarbejde med bestyrelsen. Der har været to episoder hvor den aftale er blevet omgået.
Claudio: Hvorfor er næstformanden gået?
Pernille: Bestyrelsen skal være offentlig i deres dialog og ikke et lukket forum. Foreningens medlemmer bør vide hvad der sker.
LM: Ved Bestyrelsesmøderne skal alle forslag og idéer kunne komme frem og diskuteres. Også "dumme" kommentarer skal der være plads til.
Flemming: Selvom der ikke bliver nævnt navne er denne diskussion meget personrelateret, så vi skal være varsomme med hvad vi siger nu. Står der i vedtægterne at bestyrelsens møder er lukkede møder?, hvis ikke er det betænkeligt at møderne er lukkede.
LM: Medlemmerne er altid velkomne til at få samtale med bestyrelsen, men ved møderne skal bestyrelsen kunne diskutere alle aspekter.
Flemming: Det var et forvirrende svar. Kan møderne både være lukkede og åbne? Fremgår det af vedtægterne at møderne skal afholdes lukkede.
LM: Det er en foreningskultur der er overtaget fra tidligere og der er ikke sket nogen ændring i forholdene.
Viggo: Må jeg lige kort repetere ”Året der gik”. Bestyrelsen har stået overfor uoverskuelighed i forbindelse med kontakten til Århus Kommune (AAK), da planlægningen og udmeldingerne herfra har været uklare. Men TSA har ikke haft uenighed med AAK som andre af klubberne har oplevet.
Ligeledes må nævnes renoveringen af Træbroen som har fået en god og fornuftig behandling af spørgsmålet. Men en del uenighed skyldes måske at Jørgen Bargisen (JB) har haft fremstående profil i forhold til kontakten til AAK vedr. Træskibsbroen. Her tager LM fejl når han siger at kontakter skal gå gennem bestyrelsen, det vil skabe et alt for stift og hierarkisksystem. Det er vigtigt at opretholde samarbejdskulturen, der har været for meget fnidder i samarbejdet. LM's opgave er at binde arbejdet sammen og måske Anne Marie har været uenig i metoderne og formen.
Desuden har AAK har ikke overblik over økonomien i havnens projekter. Byrådets usikkerhed spreder sig ned gemmen systemet, hvilket gør det ekstra vigtigt at bestyrelsen opretholder alle gode samarbejdsrelationer i systemet i de kommende år.
LM: Der har i forbindelse med aftaler om renoveringen af Træskibsbroen ikke været nogen konflikter med Jørgen Bargisen.
JB bekræfter dette udsagn.
Jens: Lukketheden fra bestyrelsen forekommer uforståelig, Foreningens arbejder skal være gennemskuelige for alle. Har princippet om lukketheden været et punkt til beslutning i bestyrelsen?
Claudio: Er der mobning mod bestyrelsens medlemmer. Er der nævnt spørgsmål om illoyalitet i e-mails? Det er en alvorlig anklage mod et medlem.
LM: Hvis bestyrelsens interne korrespondance bliver offentligt eje er det et problem.
Poul Erik Bugge: Der har ikke tidligere været den lukkethed som vi oplever nu.
Torben (Orion): Som jeg husker vedtægterne vælges bestyrelsen på årsmødet, bestyrelsesarbejdet er ikke specielt attraktivt at bestride, så derfor er det vigtigt at medlemmerne bakke op om det store arbejde. Men bestyrelsen skal huske at uddelegere arbejde og der skal være klarhed om hvem der derefter har ansvaret. I beslutningsfasen kan der være brug for lukkethed, men når beslutningen er taget skal den være åben.
Medlemmerne har overdraget rettigheder om at tage beslutninger til bestyrelsen.
Olivia: Har alle medlemmer ikke lige ret til at vide hvad der sker.
Claudio: Mener formanden at han kan sende e-mail og så forvente at ingen andre end modtageren får noget af vide om indholdet.
Anne Marie D: Der har aldrig været nedskrevet noget vedrørende princip om lukkethed i bestyrelsen og jeg har aldrig haft en privat korrespondance med LM.
Troels: Jeg har været en af dem, der har presset på for at få nedsat et forhandlingsudvalg, der varetager den politiske kontakt til AAK. Udvalget blev nedsat men er det stadig eksisterende? Her tænkes specielt i forbindelse med det afholdte brugermøde med S&F som blev varetaget af bestyrelsen i stedet.
Viggo: jeg vil gerne bidrage med råd og viden i det nedsatte udvalg, men anser det ikke for hensigtsmæssigt selv at træde frem for AAK. Vil i øvrigt gerne vide fra bestyrelsen, om jeg er nedlagt (korr. af dir.)
LM: Miniudvalget blev nedsat til at løse en problemstilling vedr. dispositionsplanen og drift af FTL-havnen. Når opgaven er løst er udvalget færdigt med arbejde, herefter kan der nedsættes nye udvalg/grupper til nye opgaver, disse udvalg er ikke statiske.
Troels: Jeg mener ikke at udvalgets opgaver er løst endnu, der er meget der mangler.
AMD: DISP planen er ikke vedtaget. I januar kom en indkaldelse fra S&F til brugermøde på havnen. AMD sendte oplysningerne videre til miniudvalget og LM mailede tilbage at det ikke er tilladeligt, og at han følte at AMD’s loyalitet overfor bestyrelsen var brudt. (korr. af dir.)
LM: Der var aftalt bestyrelsesmøde d.16-1 og samme dag kommer indbydelse til S&F brugermøde. Den rundsendes straks til bestyrelsen.
S&F understreger at et til to medlemmer fra hver forening kan deltage i mødet. AMD deltager ikke i bestyrelsesmødet og da LM efterfølgende erfarer at AMD allerede har videresendt mailen til miniudvalget bliver LM meget ophidset, da det er et brud på bestyrelsens forretningsgang.
Troels: jeg er forbavset over at høre at miniudvalget er nedlagt. Udvalget har fået skabt en god dialog med AAK, og jeg tror ikke vi er færdige med forhandlingerne med AAK. Jeg tror at man vil være forbavset hos AAK/S&F over at der sker personudskiftning i repræsentanterne hos foreningerne midt i forhandlingsprocessen.
Rainer: vi fik nedsat et godt forhandlingsudvalg som kender til strukturen hos AAK, udvalget bør forsætte som arbejdsgruppe, der skal ikke nedsættes nye ad hoc grupper undervejs. Vi bør beslutte at udvalget skal forsætte.
Claudio: Kan det være rigtigt at vi har et kompetent udvalg, der ikke selv ved at det er nedlagt?
Carsten: Så vidt jeg husker, var det et medlemsmøde der vedtog at nedsætte miniudvalget for en specifik opgave (flydebro, træskibsbro).
Viggo: udvalget forsatte eksistens skal vedtages af den kommende bestyrelse. Der kan ikke tages beslutning om det nu.
Troels: Det burde fremgå af referater. hvilken kompetence udvalget har haft fra starten
Flemming: Udvalget blev ikke nedsat til opgaven vedr. flydebroen.
JB: Udvalget havde foretræde for kulturelt udvalg med høringssvar vedr. drift af FTL-havnen. JB oplevede det som en noget pinlig oplevelse at blive forbigået da udvalget blev udpeget, men har været glad for alligevel at blive inddraget og kunne deltage i arbejdet.
Dirigenten (Viggo): Debatten har drejet sig meget om den dårlige kommunikation mellem bestyrelsen og medlemmer. Det må den kommende bestyrelse tage med i det videre arbejde.
Beretningen godkendes.
11:45 Pause til kl. 12
Tovholderberetninger:
Poul - Sejladsudvalg: Henrik (Svartlöga) er kommet med nye forlag. Jørgen (Utoipia) forslås som deltager i udvalg. Poul (det mindste skib skal få de store til at sejle!!), trækker sig gerne for nye tovholdere. AMD forslår at planlægningen af SOB henlægges til sejladsudvalget.
JA: Pladsudvalg: JA har udfærdiget skriftlig rapport. Se denne.
Placering af nye skure forhindrer placering af planlagt trægård.
Standermast væltet
Traktor er afhændet.
Naboklager vedr. Narhvalen og Blåhejra, De skulle søsættes hurtigt da de sod udenfor TSA´s område.
Vi har været plaget af mange tyverier fra havnen.
AMD: Forslag om lamper med sensorer på pladsen, det kan måske holde indbrud nede.
Bruno: Der er for mange fritgående hunde på pladsen, med hundelorte på pladsen og "overfald" på børn til følge. Det bør påtales overfor hundeejerne at hundene skal være i snor.
JA: Der påtales jævnligt overfor hundeejere at bruge snor og fjerne efterladenskaber, og det skal vi alle hjælpe med at får styr på.
Rainer Træværkstedet: Værkstedet bruges meget. Der har desværre været lidt uheld med det nye spånsugningsanlæg, en motor er brændt sammen, men det vil blive lavet snarest. Det er en stor gevinst for værkstedet når det virker. Men husk at håndværktøj også skal tilsluttes til støvsuger så vi ikke får støv over det hele. Støvsugeren har det desværre med at forsvinde fra værkstedet uden at der gives besked hvem som har lånt den, og nogle gange kommer tilbage i ødelagt tilstand, uden at brugeren gør opmærksom på det. Mange medlemmer kommer med brugt værktøj til renovering, Rainer gør det i stand men det forsvinder desværre hurtigt. Det er gement tyveri og der vil ikke blive stillet værktøj til rådighed mere. 20-30 hamre er forsvundet alene i år, selv tuschpenne forsvinder. Også materialer forsvinder fra værkstedet, plader og træ, Rainer har selv fået stjålet mærket træ fra værkstedet.
Værktøjet og maskinerne skal bruges, men skriv besked hvis den lånes eller ring til en fra gruppen. Man kan altid ringe til Rainer.
Og så er det dejligt at der er kommet professionelle bådebyggere på havnen som kan hjælpe andre medlemmer.
JB Brobygningsudvalg: JB har skrevet rapport. Se denne.
JB Metalværkstedet: Det har fungeret godt med lånetavle, selvom pennene også forsvinder her. Udover der mangler en stor rød kabeltromle i containeren er der ikke svundet særligt i værktøjet.
Der skal også her gives besked hvis ting går i stykker.
Torben: Hvordan kan det være at stålet til de nye pæle ikke tærer væk.
JB: Det gør det også men meget langsomt. Det er tyske kvalitets skinner.
Henrik: De store maskiner i værkstedet bør komme op at køre, specielt vedr. sikkerhed og skade i gulvet skal repareres. Der kan nemt ske ulykker.
Rainer: Ja, der er ting der skal opgraderes og repareres.
Carsten: Man skal altid efterlade værkstedet ryddet og med fejet gulv.
Bruno: Skal man stadig have et kursus for at kunne få brugsret til værkstederne.
Rainer: ja, bl.a. af forsikringshensyn skal alle på kursus. Skriv en liste og hæng den op, gruppen skal ikke være mere end 8-10 mennesker.
Henrik: måske er det en idé med et opgraderingskursus hvert forår.
Poul: Kurser kan evt. afholdes i forbindelse med arbejdsweekend
Simon - Husudvalg: Simon overtog udvalget i december efter der havde været nogen tumult. Men køkken er lavet færdigt, toilet/bad er renoveret, og nu skal skipperstuen forbedres bl.a. med ordentlig udluftning.
Carsten Fyrbøder - Bygningsvedligehold: Husene og broplanker er malet i året, ellers er der ikke sket det store.
Viggo: Der bør ske en afklaring af placering af skure i forhold til AAK. Bestyrelsen bør få det afklaret.
LM: Tidligere ansøgninger om grejskurenes placering er blevet afvist, men Ejvind har nikket til at opsætte dem som de står nu. Senere må endelig placering afklares.
Christian: Medlemsmøde har besluttet at de skal stå på brodækket ved standermasten.
LM: Der er ingen afklaring på placering overfor AAK.
Anne Marie D - Kommunikationsudvalget:
Det er JB står for udvalget gennem hjemmesiden tsa.dk og det kører meget fint.
Jesper - Ungdomsudvalget: Juniorbåden kom rimeligt hurtigt i vandet, der er blevet sejlet en del af flere forskellige personer. Der er planer om at indkøbe nye sejl.
4. Fremlæggelse af foreningens regnskab
Aase Sørensens (kasserer) fremlægger regnskab.
Pladsudvalgets udgifter indeholder også bygning af skure etc., derfor den store post.
Efterbetaling på vand på 6200,- meget voldsom stigning. Tænk over forbruget.
Der er et bogført underskuddet på 74.000,-, men det dækkes så rigeligt ved salget af flydebro og ved tilskud fra Friluftsrådet til Nordre Mole.
Poul Erik: Kan der ligge en fejl i vandafledningsafgiften. Der skal modregnes for den del af vandet vi ikke skal betale afledningsafgift.
Bestyrelsen kontakter AAK for at afklare dette.
Poul: pkt. 1015 er placeret forkert. Salg fra klubhuset; er det rent overskud på øl og vand?
AAS: Ja det er overskud.
Jens: Udgift til El er en meget stor post.
LM: Der er installeret varmepumper som har reduceret forbruget, men medlemmerne skal være opmærksomme på bruge af el-radiatorer på værksteder osv. Der er ofte fuldt blus på selvom der ikke er nogen tilstede og temperaturen behøver ikke at være 20 grader når der arbejdes.
Claudio: Skru termostaten i værkstedet fast på en fast temp.
JB: Varmepumper har bevirket at salen er opvarmet konstant til 22 gr. Der er mulighed for natsænkning i systemet hvilket bør udnyttes.
Bruno: Se for eksempel på hvad de gør i Kaløvig med vand-til-luft-varmepumpe.
JB: Det blev undersøgt i sin tid og viste sig at være for bekosteligt.
JA: Med hensyn til strøm på broerne så er der 120 kwh. inkluderet i havneafgiften. JA fører registrering af forbruget på de enkelte sektioner.
Poul: Hvad med solfangere, de er billige og varer længe.
Ole Glibstup: Eller termisk varme.
Henrik: Skal man ikke bogføre formueopgørelse (flydebro + friluftsråd) så der sker en udjævning af resultatet.
JA: Normalt opføres aktiver i regnskabet.
JB: Der har ikke været tradition for regnskab med aktiver.
Troels: Tilgodehavende bør tages med i det endelige regnskab.
Aase reviderer med tilgodehavender fra flydebro og Friluftsrådet.
Regnskabet godkendt.
5. Indkomne forslag
Flemming "Fortuna"
A) Frihavnsordningen: Det forslås at TSA træder ud af Frihavnsordningen
Flemming mener ikke at ordningen er et aktiv for havnen, vi har haft mange besøg af ikke-træskibe pga. FH, og det fjerner/ødelægger TSA´s særlige karakter.
Bruno: Vi er nogen der har stor nytte af FH, vi der ikke er medlem af TS.
Poul: Hvor mange er medlem af TS - 7 stk. Hvor mange har benyttet FH - 4 stk.
LM: Der har været 18 overnatninger i TSA af FH skibe. Hvis det er fordi ikke-træskibe skal holdes ude af havnen, går vi imod alle regler om at søfarende kan søge havn i alle havne.
Viggo: Flemming resonerer at hvis vi træder ud af FH afholder det måske nogle FH-både fra at lægge ind.
JB: Det er ikke foreneligt med AAK’s oplæg at være medlem af FH-ordningen. Gæstesejler skal placeres på pladser der passer i størrelsen.
Knuddi: Der har ikke været afvist træskibe i havnen i 2008.
LM: FH står ikke højt på S&Fs ønskeseddel, men vores kontrakt løber til 2012 og FH ordningen kan evt. bruges som løftestang for at gennemføre TS-ordningen.
Ole Glibstrub: Kan man lave ordensregler der fremhæver træbåde frem for glasfiberbåde.
Nej, det kan vi ikke.
Stig: Prøv at holde fokus på forslaget, vi skal tage stilling til om vi skal være medlem af FH-ordningen eller ej, ikke om der skal komme både bygget af andre kulstofforbindelser end træ i vores havn. Stig håber at vi stadig kan byde sejlere velkomne som vi selv gerne vil modtages i fremmed havn.
JB: TS havnestatus skal der ikke røres ved og skal ikke blandes sammen med FH-ordningen. FH-ordningen er besluttet af bestyrelsen efter fremlæggelse ved sidste årsmøde.
Jesper: Vi har mere behov for pengene i havnen i stedet for fripladser.
AMD: Havnen var ikke skøn at se på i sommer fordi der lå så mange fiberbåde.
Forslaget er vedtaget. TSA træder ud af FH-ordningen pr. 2010.
Flemming "Fortuna"
Værksteder:
Det forslås at værkstedsfaciliteterne kun anvendes af TSA-medlemmer for reparation og vedligehold af havnens skibe
Claudio: Det er et minimalt problem, der har ikke været store arbejder fra fremmede på værkstedet. Færgen arbejdede med håndværktøj og benyttede ikke værkstedet. Der er ikke de store indtægter i den historie, men meget administration.
Poul: Hvis arbejdet udføres på medlemmers både er det lige meget hvem som udfør arbejdet.
Rainer: Speget sag; enkelte medlemmer henvender sig for at lave aftaler om anvendelse af værkstedet. Årelang diskussion om medlemmers arbejde for fremmede skibe. Henviser til vedtægtens paragraffer om at "bevare træskibe". Skillelinjen er svære at sætte for at det ikke skal ende i bureaukrati. Gensidig vejledning er bedre. Forslaget er overflødigt.
Jens: Færgen var et eksempel på at det var urimeligt med fremmet arbejde i havnen. Den generede på havnen hele sommeren.
Rene (mågen): jeg er på venteliste, ligger i Egå, må jeg så ikke bruge værksted?
Troels: Der må være forskel på om man kun er medlem eller har plads i havnen. Kontingentet betaler en del af driften. Der forligger ordensregler om at værkstederne er til medlemmernes både.
Rainer: Vi har forsøgt at skabe et åbent og kreativt værksted hvor der er aktivitet. Nogen bruger det meget, nogen ikke, Rainer vil ikke være med til at administrere opkrævning. Der er skrevet på tavlen at aftaler skal foretages med Rainer eller andre fra gruppen.
Flemming: Forslaget er rettet mod udenbys håndværkere. Forslaget trækkes tilbage.
Flemming "Fortuna".
Forslag om etablering af Duc d'alber nord og syd for træskibsbroen:
Det er en ide der stammer helt fra etableringen af TSA. S&F har udvist forståelse for forslaget.
Kurt (Orion): Mener at de vil være mere til gene end til gavn i havnen pga. af den relativt lille plads i havnen.
CF: Omkostningerne er store hvis de skal etableres i træ.
JB: De er meget dyre at etablere. Men kan være behjælpelige ved havnemanøvre. De kan udføres i skinner beklædt med træ.
Poul Erik: Brug spring ved manøvre.
Poul (Olga): Ankergrej kan også bruges.
Flemming: har haft episode med 20t båd der har ligget på tværs og fået raget styrehuset af.
Der stemmes om forslaget.
29 for
22 imod.
Bestyrelsen kan arbejde videre med forslaget.
Jens ”Karen”:
Der opfordres til at bestyrelsen finder tovholdere udenfor bestyrelsen. Det kan være en uheldig sammenblanding af kasketter, da det kan give inhabilitet. Det skal ikke forstås som et radikalt forslag, hvor ingen i bestyrelsen må være tovholder, men som en opfordring.
Viggo: Forslår at bestyrelsen gennemgår udvalgene.
Christian: Bestyrelsen kan risikere en sammenblanding af interesser.
LM: prøv at holde fokus på de positive ting der sker i havnen. Der er få episoder hvor der har været inhabilitet. Havnen fungerer ualmindeligt godt. Hvor mange drejer det sig om?
JA: Hvis det kan være med til at skabe mere aktivitet er det fint, men har ikke oplevet det som et problem.
AMD: Kan måske skabe mere debat og dynamik.
Jens: Der er sket en koncentration af beslutningsmagten, forslaget kan være med til at skabe en større åbenhed og mere demokrati i foreningen.
Torben: Godt at adskille den lovgivende (årsmødet) og den udøvende (bestyrelsen, tovholdere). Der skal være ros til de aktive.
LM: Måske er mangel på opstillere til posterne en af årsagerne.
JB: Der står i forslaget - "i videst mulig omfang", det er et vink til bestyrelsen
Forslaget er vedtaget.
14:00 Pause 14:10
6. Fremlæggelse af foreningens aktiviteter og budget for det kommende år samt fastlæggelse af kontingent og havneleje.
LM: Det er specielt færdiggørelsen af Nordre Mole, renoveringen af træskibsbroen og færdiggørelsen samt placering af grejhusene der skal være fokus på.
Dialog med AAK om specielt opfyldning som er et væsentligt punkt for TSA.
Desuden de traditionelle foreningsaktiviteter igennem året.
De enkelte udvalg har fået de bevillinger der er blevet bedt om.
JA: forslår at TSA arbejder mere projektorienteret som forslaget fra Henrik Svartlöga ved sidste medlemsmøde.
Henrik: forslår at der arrangeres en møderække med kompetente personer, som f.eks. John Engelbrecht (Nordstjernen i Ebeltoft) filosof og fortaler langsommeligheden.
Bevist samarbejde med Langturssejlerne (”langt imellem tur sejlerne”)
Knuddi: Der er et arrangement med Helge som fortæller om Alvildes historie. Se opslag på hjemmesiden og i klubben.
Troels; Har forslag til: 1) et politisk udvalg som arbejder tæt med bestyrelsen, men rådgiver/varetager den politiske kontakt. 2) Foreningsudviklingsudvalg - hvad vil vi med havnen, demokrati, visioner, ledelse, udvikling af kultur - hvorfra; hvortil; hvorhen. Opsætning af visioner.
Viggo: Mini-udvalget (politisk) skæbne skal afklares hurtigt af bestyrelsen.
Jørgen: Der bør være mere fokus på sejlads. Pis-pot, Tall-Ship osv.
Henk: Hvad med et Fest og kulturudvalg, f.eks. ved større by-arrangementer
Poul Erik: forslag om møblering af nordremole:
Henrik: Æstetisk tilgang til træskibshavnen, havnens niveau. Bearbejdes af udvalg.
Budget: AAS fremlægger.
Udvalgene har fået opfyldt de ønsker de er kommet med.
Kontingent og havneleje og kontingent + havneleje hæves kun med pristallet.
7. Valg af formand.
Viggo: Kandidater til formandsposten:
Lars Munthe
Jørgen Bargisen, ·
LM: opstillet. Har været i bestyrelsen i 4 år, 3½ år som formand. Synes der er sket meget godt i den tid på havnen. Er opmærksom på at der har været kontroverser i det sidste års tid. Det har været ret energidrænende for bestyrelsen. Havnen har været plaget af fnidder i året, hvilket er ærgerligt for havnen. Medlemmernes valg skal afgøre valget af formand, det er to erfaringsbøtter der kan vælges imellem. Bestyrelsen har taget medlemmernes udsagn til efterretning og det vil blive indarbejdet i det kommende arbejde.
JB, opstillet: Det drejer sig om at have en ledelse der varetager medlemmernes ønsker. Har forsøgt dialog med formanden om ledelsesstilen. LM har været henholden med at afholde f.eks. medlemsmøder. Overfor AAK skal TSA fremstå som en troværdig forening, det er forsøgt videreført i havnens kontakt til AAK. JB Foreslog at være kontaktmand til AAK, hvilket ikke blev modtaget af bestyrelsen. Blev afvist. Senere blev forhandlingsudvalget, døbt mini-udvalg nedsat uden JB’s deltagelse, blev dog inddraget.
Lover at de mulige 6 års formandspostering ikke vil blive udnyttet fuldt.
14:38 Skriftlig afstemning
JB: 28 stemmer
LM: 14 stemmer
Kasserer
AAS modtager ikke genvalg
Forslag: Ole Glibstrup
Valgt uden afstemning.
Bestyrelsesmedlemmer
Carsten Fyrbøder (CF), Jørgen Andersen og Knuddi trækker sig.
Forslag: Henrik Svartlöga (2 år), Anne Marie Dinesen (2 år), Jørgen Tidemann (2 år),
Valgt uden afstemning
Jens (Karen) 1 år, Kjeld 1 år.
Valgt uden afstemning
Bestyrelsessuppleant
Stig trækker sig
Claudio 1 år
Valgt uden afstemning
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant
Genvalg af Jørgen Ploug og Børge Olsen
Flemming opfordrer til at give applaus for indsatsen til formand og bestyrelsen.
LM holder kort afskedstale inkl. tre flasker rødvin.
JB: Der er ingen "hard & bad feelings" i denne sag, det er desværre en voldsom åreladning foreningen udsættes for hvilket er usundt. Der skal udarbejdes nogle principper så disse situationer undgås i fremtiden.
9. Eventuelt
Torben ønsker Viggo tillykke med fødselsdagen. LM overrækker vingave
Knuddi: takker for tilliden i de år han har haft i bestyrelsen.
Poul Erik B: TS-rep. Skibsbevaringsfonden og TS-fonden er blevet delt op. TS varetager landbaserede projekter såsom beddinger, værksteder osv., mens skibsbevaringsfonden tager sig af skibene. Beddingslauget kan i fremtiden ansøge om midler til beddingsbevaringen.
TS forsøger at oprette "Blå rute" fra Hov til Ebeltoft med overnatningsmuligheder. TS arrangement i 2010, Placeres nok ved Honnørkajen.
JB: TS inviterer til generalforsamling i Stubbekøbing.
PE: TSA´s årsmøde 1. lørdag i marts falder sammen med TS-medlemsmøde, kan det rykkes?
Kjeld: De nye vimpler for 2009 ligger klar i klubben.
Rene: Opfordrer alle til at deltage i 24 timers sejlads, hvis ikke der er opbakning stopper sejladsen efter i år.
Referatet underskrives af dirigent og af den afgående bestyrelse.
Viggo Jonasen Lars Munthe
Aase Sørensen Knud Erik Rasmussen
Finn Horte Jørgen Andersen
Carsten Søndergaard Stig Kjær
Bilag 1. Fremmødte ved årsmødet
Anders Bie Rosenstjerne
| Jørgen Andersen
| Stig Kjær
|
Anders Høyer
| Jørgen Bargisen
| Susanne H Vendt
|
Anne Marie Dinesen
| Kjeld M Andersen
| Tommy Poulsen
|
Annemarie Røsig
| Kurt I Sørensen
| Torben Wandall
|
Bruno Jensen
| Kurt Vilkens
| Troels Knudsen
|
Børge Olsen
| Knud Erik Rasmussen
| Uffe Kjær
|
Carsten Søndergaard
| Kristian Thomsen
| Viggo Jonasen
|
Claudio Jørgen Ravn
| Lars Munthe
| Willy Ottosen
|
Dorthe Eberth
| Lars Rasmussen
| Aase Sørensen
|
Flemming Lefèvre
| Lisbeth Svendsen
| |
Henk Kuipers
| Mathias Andersen
| |
Helge Skajaa
| Ole Glibstrup
| |
Henrik Grønborg
| Per N Andersen
| |
Henrik Sørensen
| Poul H Sørensen
| |
Jan Steen Jørgensen
| Poul Kling
| |
Jens Andersen
| Poul Erik Bugge
| |
Jesper Olsen
| Poul Kjærgaard
| |
John Dahl
| Poul Nørbo
| |
Johannes Lassen
| Rainer Rudloff
| |
Jürgen Stengler
| René K Jensen
| |
Jørgen Nissen
| Simon L Jensen
| |
Jørgen Tilma
| Steen A Junker
| |