Marts 2009
I tiden op til Årsmødet var der tilsyneladende både på medlemsmøder og på havnen et ønske om mere medbestemmelse i Foreningens anliggender.
På Årsmødet den 7. marts resulterede det i en udskiftning af hele bestyrelsen, idet de bestyrelsesmedlemmer, der ikke var på valg, ønskede at trække sig i situationen, hvor formanden ikke blev genvalgt.
Årsmødet blev derved bragt i den situation, at der skulle vælges helt ny bestyrelse, og jeg vil gerne takke de nye og uprøvede medlemmer, der er motiverede til en indsats og ikke mindst de gamle heste, der blev trukket af stalden til endnu et race for Foreningen.
Bestyrelsen er nu konstitueret som det kan ses her på siden under "Om TSA", og på det første møde som er referet under et nyt banner, fremgik det at bestyrelsen tager Årsmødets intensioner om en bredere organisation meget alvorligt. Perioden indtil næste bestyrelsesmøde vil være præget af en overgang fra de hidtidige udvalg til en nydannelse på en del punkter.
Det har glædet meget, at der kun har været positive tilkendegivelser fra mange medlemmer og ikke mindst fra de afgåede bestyrelsesmedlemmer, der alle har erklæret sig parate til at medvirke til at Foreningens daglige drift kan fortsætte i en overgang.
Det er nu muligt at skrive et brev til hjemmesiden eller til bestyrelsen ved at trykke på menuen helt til højre "Medlemsbreve". Alle gode idéer er velkomne.
Jørgen