Formandens Sider 2008
Orientering til TSA`s medlemmer
Med udgangspunkt i det miniudvalg. der blev nedsat efter medlemsmødet i september måned, har der været en meget intens mødeaktivitet for at kunne komme med et oplæg til foreningens foretræde for Kulturudvalget den 27. oktober inden ”Principper for den fremtidige drift af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen” igen skal til behandling i Byrådet.
Miniudvalget holdt et orienterende for- og planlægningsmøde den 8. okt. inden mødet med repr. fra Sport & Fritid på havnen fredag den 10. okt.
På dette møde havde vi en meget konstruktiv og åben snak om de problemer, der lå for hele havneområdet generelt og for Træskibshavnen i særdeleshed - en snak der foregik i en meget positiv atmosfære.
På grundlag af vores oplæg til mødet d. 10. okt. og de tilkendegivelser, der kom fra Forvaltningen på samme møde, lavede miniudvalget søndag d. 12. okt. det oplæg til foretrædet, som nu ligger på hjemmesiden. Læs oplægget tryk her.
Alle i udvalget og i TSA´s bestyrelse er enige om, at det er et særdeles brugbart oplæg til vores foretræde for Kulturudvalget den 27. okt.
Miniudvalget besluttede også på grundlag af samtalen med Forvaltningen den 10. okt. at bakke op om bestyrelsens holdning til et salg af flydebroen til Sport & Fritid, som generelt delte TSA´s holdning vedr. brugen af flydebroen, dog med S&F som ejer.
Jeg vil derfor snarest tage kontakt til S&F for en nærmere dialog angående betingelserne for frasalget.
Angående en evt. medlemsrenovering af Træskibsbroen udtrykte Forvaltningen sine generelle bekymring om broen tilstand, og ønskede en hurtig udbedring af Træskibsbroen, og mente at opgaven nok var for stor for foreningen, specielt fordi renovering helst skulle igangsætte så hurtigt som muligt.
Kommunen har derfor bedt Bascom om at fremkomme med et renoveringstilbud til fremsættelse for Byrådet, og forventer at påbegynde arbejdet i februar måned.
Om så TSA skal ind og forhandle på grundlag af dette tilbud må komme an på en dialog med Forvaltningen.
Så er der vist ikke mere i denne omgang, ud over at jeg som formand vil takke alle der på vegne af TSA har ydet en stor og tidskrævende indsats her på det sidste, TAK.
Lars
15. okt. 2008
Efterår i TSA:
Siden sidste formandsbrev er der sket en del ting i foreningen så et lille resume ville måske være på sin plads, men allerførst lige en henstilling til vores medlemmer angående brug af vort klubhus.
Natten mellem søndag og mandag har der været indbrud i vores klubhus, eller rettere i det lille aflåste ”kontor ” lokale der ligger i Skipperstuen ved siden af computerrummet.
Døren er brækket op, og en del effekter stjålet, herunder foreningens pengeskab, digitale kamera, lamineringsmaskinen og andre ting.
Pengeskabet er senere fundet i Hasle, åbnet med en vinkelsliber. Den slags ting sker, men da der ikke er spor af vold på yderdøren er der noget der kunne tyde på at tyvene har kunnet komme ind af en åben yderdør, ikke for fikst.
Derfor henstilles det til foreningens medlemmer at smække yderdøren som sidste mand der forlader klubhuset. Og det gælder også værkstederne.
Vi havde en rigtig produktiv arbejdsweekend hvor der blevet arbejdet hårdt igennem, brodækket blev afsluttet foran klubhuset og brodækket mod nord påbegyndt, så vi forhåbentlig snart kan få vores nybyggede grejhuse på plads, hvorefter det areal hvor grejhusene nu står, skal bruges til opbevaring af egetræet. Der blev malet klubhus og værkstedet, ryddet op og fjernet ukrudt og ordnet løse brædder på broerne, en stor tak til alle... specielt til kokken.
Sommeren store hit har været de næste daglige møder med Sport & Fritid (S&F ) angående de varierende planer for hele havneområdet, planer der har skabt megen utilfredshed og frustrationer på hele havnen, specielt i havnene over for os.
I TSA har vi løbende holdt møder med S&F om deres reviderede planer og alternativer, som ikke har været til afgørelse i kommunen endnu, og som vi derfor af gode grunde ikke kender resultatet af.
Hvilket forslag kommunen ender op med at beslutte sig for bliver spændende, da vi først derefter vil vide hvilke retningslinjer kommunen vil arbejde efter for fremtiden, og hvad det kommer til at betyde for vores havneområde.
At det vil blive en udfordring er der ingen tvivl om, og håbet må være at det bliver en positiv udfordring i samarbejdet med de involverede parter på havnen, herunder TSA.
På medlemsmødet d. 15. sept. blev der taget hul på diskussionen om vores fremtidige samarbejde med S&F omkring kommende administrationen af havnen, herunder specielt TSA.
Vi er som udgangspunkt interesseret i at indgå i en dialog med kommunen ankring et fremtidigt kontraktligt samarbejde på linje med de andre foreningen i havnen, men mener også at det er utrolig vigtigt at få TSA´s specielle idegrundlag, opbygning og status med ind i de forhandlinger der på sigt skal foregå med kommunen i forhold til en ny kontrakt.
Vi er en af de få foreninger der har en kontrakt med Århus Kommune som løber frem til foråret 2012, og som kommune har anerkendt ikke kan - eller vil blive ændret i denne periode medmindre TSA ønsker det.
På medlemsmødet blev der lagt op til at en kontraktdialog med kommune kunne kobles sammen med en evt. medlemsrenovering af Træskibsbroen, hvilket S&F i første omgang har afvist som en mulighed, men der er pt. en dialog i gang med kommunen omkring hele denne problematik, og hvad det ender op med vides ikke.
Problemet for kommunen er, at de retningslinjer for det fremtidige samarbejde som ligger i indstillingen:
” Principper for den fremtidige drift af Fiskeri-, Træskibs- og Lysbådehavnen ” ikke er vedtaget endnu. ( se TSA`S Hjemmeside )
Her har TSA bedt om høringsforetræde for kulturudvalget den 27. okt. inden forslaget igen skal i byrådet til november.
Som det blev pålagt bestyrelsen på medlemsmødet blev der nedsat et ” mini” udvalg, der løbende forsøger at varetage TSA`s interesser i forhandlingerne med kommunen.
Jeg vil bede TSA medlemmer om løbende at holde sig orienteret på vores
hjemmeside:
Næste arrangement er på fredag den 10. okt. hvor vi igen er med i Kulturnat arrangementet.
Der vil blive sat telt op, lavet scene med lys, der vil være musik fra kl. 2100 – 0100 og Klitta vil sejle mellem TSA og midtbyen, foruden en minibus der vil kører pendulfart.
Se vores tidsplan for de forskellige bands og solister i klubhuset.
Og så vil jeg ønske alle en god kulturnat.
Lars
Som nævnt i Lars’ nyhedsbrev juni/juli 2008 har TSA foreslået Sport og Fritid (S & F) en plan for renovering af den pæleormsangrebne Træskibsbro i forbindelse med et møde 1. juli. Forslaget, der er udarbejdet af Jørgen B., indebærer, at vi selv – evt. delvist - udfører arbejdet, hvilket er en langt billigere løsning end S & F’s ideer om at få et firma ude fra til at gøre det. Brobygningsudvalget har accepteret dette. Jørgen B. har haft en havneingeniør til at kigge på og godkende forslaget.
Det blev indleveret til S & F i begyndelsen af juli. Grundet sommerferie kan vi ikke forvente svar foreløbig. S & F viste positiv interesse for forslaget, men vil dog have det vurderet hos firmaet A/S Bascon.
I begyndelsen af juli anmodede vi S & F om tilladelse til at tage flydebroen i brug. Kort efter fik vi et afslag. Jeg konsulterede Flemming L. (Fortuna), der mente, at det var særdeles væsentligt straks at klage over afslaget, da det drejer sig om en aftale indgået med tidligere ejer, Aarhus Havn, og som ny ejer, Aarhus Kommune, er forpligtet til at acceptere. Flemming, Jørgen B. og jeg udarbejdede et svar (da den øvrige bestyrelse var på sommerferie).
7. aug. modtager vi afslag fra S & F: ganske vist skal ny ejer acceptere indgået aftale med gammel ejer. Men kommunens juridiske afd. oplyser, at man kan opsige denne aftale med en måneds varsel, hvilket S & F gør med den begrundelse, at der ikke skal etableres nye havnepladser før dispositionsplanen for området er endelig udformet/vedtaget.
På den baggrund beslutter vi at acceptere afgørelsen.
I juli måned fik vi et referat fra S & F sammenskrevet efter den række møder, som S & F har holdt med områdets brugere og interessenter. Der var flere unøjagtige oplysninger vedr. TSA, så vi – Flemming, Jørgen B. og jeg - skrev en berigtigelse til S & F. Det blev også sendt til Teknik og Miljø, som er den afdeling, der står for den overordnede dispositionsplan, samt til udviklingskontoret for de Bynære Havnearealer.
Hele forløbet omkring udviklingen af de Bynære Havnearealer er en lang og broget historie, så vi kan ikke forvente at samtlige kommunale afdelinger kender til de aftaler og forhandlinger, som vi har henvist til under disse møder. Derfor berigtiger vi straks, når der fremkommer ukorrekte oplysninger.
TSA har en uopsigelig kontrakt frem til 2012. Men i forbindelse med aftaler om udførelse af frivilligt medlemsbaseret arbejde, er det vigtigt for os at kontraktens forlængelse også indgår i aftalerne. Vi skulle jo nødig erlægge en masse arbejde, som vi ikke får ”credit” for i fremtiden.
Status nu og her:
1) Vi afventer svar på TSA’s forslag om renovering af broen.
Jørgen B. er ved at forberede etableringen af en forening, der skal stå for driften – og redningen – af beddingen inde ved Nordhavn.
Det er ikke meningen, at TSA skal stå for det, men at en selvstændig forening skal køre den. Hvis den ellers ikke elimineres fra dispositionsplan og ”indretningsplaner”.
Jørgen B. har kontakt til diverse interessenter, herunder TS’s nye fond ”Træskibenes Fond”.
Der kommer snarest oplysning med dato for stiftende møde. Alle TSA’ere er velkomne.
På den interne front:
Der er Sletterhage om Bagbord 08 28. – 31. august.
Rummelpot er i år integreret i Sletterhage stævnet.
Vi får brug for en række hjælpere til de praktiske opgaver og håber folk vil melde sig.
Følg med på TSA’s hjemmeside. Tryk her for tilmelding som hjælper
Næste bestyrelsesmøde er 21. august kl. 17.
Forslag bedes indleveret (indsendt til Lars) senest 14. august.
VH
Anne Marie
Nu er det ganske vist, sommeren står for døren og alle glæder sig sikkert til en periode med sommer sol og sejl. Det gælder også bestyrelsen og mig.
Perioden op til ferien har været lidt hektisk både på havnen og bag skrivebordet.
Der har været afsluttende praktiske prøver for 6 af de medlemmer, der har gået på duelighedskursus, og alle bestod. Et stort tillykke til alle.
Der har været fremsat ønske om at man måske kunne gentage forløbet til efteråret 2008, bla. for ungdoms-, juniormedlemmerne, der på sigt gerne vil sejle med TSA´s Junior båd. Ideen vil blive fulgt op.
Bestyrelsen har også haft travlt med et høringssvar til Sport & Fritids ( S&F) indstilling til byrådet angående ” Principper for den fremtidige administration af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen ”,( FTL havnen ).
I sit oplæg har S&F peget på en række tiltag som S&F mener bør gælde i fremtiden for hele FTL-havnen.
TSA`s bestyrelse har kommenteret de punkter, der specielt har interesse for TSA´s fremtid.
Et af de vigtige punkter omhandler pæleorms angrebene i TSA Træbroen. Her har S & F via konsulentfirmaet Bascom a/s fået opstillet 2 muligheder for en renovering af Træbroen, den ene som forsat fast bro, den anden som flydebro, til en pris varierende fra ca. 1,7 til 2.4 mill. kr.
Bascom a/s rapporten og TSA´s høringsvar vil ligge til gennemsyn i TSA.
TSA er ved at udarbejde et alternativt forslag som vil kunne blive langt billigere, og hvor TSA helt eller delvist kunne medvirke ved etableringen, men det vil forudsætte en ændring af vores kontrakt.
TSA´s forslag vil snarest blive forelagt kommunen til overvejelse, og så må vi tage forløbet derfra.
Medlemmerne i TSA vil blive løbende orienteret om udviklingen.
Mens jeg er på ferie fungerer Anne Marie som formand.
Alle ønskes en rigtig god sommer med megen sejlads.
Lars
Da de fleste medlemmer jo har samlet kræfter og overskud hele vinteren, ja så er der selvfølgelig god brug for at kunne kanaliserer dem ud et sted, så derfor....... her er muligheden som du ikke kan afslå....
Arbejdsweekend:
Allerede for et par uger siden startede medlemmerne op med en arbejdsweekend i et lidt vejrlig, men i gang kom vi.
Den næste arbejdsweekend bliver lørdag d. 17 & søndag d. 18 maj.
Satser på at det bestilte tømmer kommer inden.
Bådsøsætning:
Båd sø- & isætningen bliver lørdag d. 26. april og lørdag d. 10. maj og folk bedes skrive sig på de ophængte lister i klubhuset.
Standerudskiftning:
Lørdag d. 3. maj er der standerudskiftning.
Her vil medlemmerne foruden en ny og frisk stander, også få en mærkat til skibet, som dokumentation på at vi nu er en del af Frihavns Ordningen.
Det betyder at du som medlem af TSA kan ligge gratis i ca. 180 Danske, Svenske og Nord Tyske havne generelt i op til 3 døgn.
Du vil samtidig få udleveret en oversigt over de havne der er med i ordningen.
Det er også dagen hvor presenningerne på skibe i havnen skal være fjernet.
Efter standerudskiftningen vil der blive serveret grillpølser.
Bestyrelsesmøde:
Torsdag den 8. Maj kl. 17.00 er der bestyrelsesmøde, så hvis du har punkter til dagsordenen, så aflever dem skriftligt, eller send dem til min mail adresse.
Medlemsmøde:
Der vil blive afholdt medlemsmøde i TSA onsdag d. 14. maj kl. 17.00.
Punkter som vil blive taget op på mødet, vil være en orientering om TSA´s afholdelse af TS Pinsestævnet i 2010, samt om TSA´s 25 års jubilæum i 2009 / 2010. I den forbindelse planlægger vi at lave et jubilæumsskrift, hvor alle medlemmer kan byde ind med artikler og billeder.
Vi vil også inviterer Århus Kommunes nye mand på havnen, Ejvind Nielsen med til mødet så han kort kan fortælle om sine funktioner på havnen.
Der vil blive en kort orientering om kommende aktiviteter i TSA i løbet af 2008.
I øvrigt kan ethvert emne tages op på mødet, ordet vil være frit.
Efter mødet er der fælles spisning.
Aktiviteter:
Nu er de nye pæle banket i ude langs tværmolen, så de skibe der har været forhalet for at Henry kunne komme til at banke pælene i, kan godt sejle tilbage til deres pladser igen, og tak til alle for hjælpen.
Der er bestilt materialer hjem til det nye brodække mod nord samt til vores 5 nye grejhuse, som nu har fået nye ejere. Så snart materialerne kommer, forventes det at folk går i gang med at færdiggøre husene, da jeg har lovet kommunen, at de bliver fjerne fra den plads de har nu, inden udgangen af maj. Stort set alle redningstigerne er nu opsatte, de sidste vil blive sat op snarest.
Der er ligeledes gennem Tryg Fonden bestilt 3 nye redningskranse med stativ til opsætning i TSA.
Duelighedsbevis:
Nu nærmer sig også afslutningen for den gruppe på 8 medlemmer i TSA der har været i gang vinteren over for at tage det duelighedsbevis som for fremtiden vil være en forudsætning for at sejle og fører skib under TSA standeren, jvf. § 3.1 i foreningens vedtægter.
Evt. medlemmer der ikke efterfølgende opfylder disse krav vil blive kontaktet af bestyrelsen.
Kommunen:
Vi har i samarbejde med Århus Kommune fået opsat en permanet grill ude på molen ved bænken. Grillen er et betonrør med grillrist.
Håbet er at slippe for engangs grillene, og den dermed forbundne brandfarer.
Der vil blive opsat et skraldestativ ved den nye nedgang, nord for vores nuværende grejhuse.
Kort kalender:
April: 26 søsætning
Maj: 8 bestyrelsesmøde
Maj: 10 søsætning
Maj: 14 medlemsmøde
Maj: 17 & 18 arbejdsweekend
Mange hilsner og god arbejdslyst
Lars
Årsmødet i Træskibsforeningen Aarhus d. 1 marts 2008
Formandens beretning:
Bygninger.
2007 har været et år med store aktiviteter i TSA.
Vi startede med at renovere facaden på vores klubhus, en ganske grundig renovering, som afstedkom at vi fik en helt ny facade, med store panorama vinduer ud mod havnen, som har givet rummet en helt anden brugsværdi, nu er det efterhånden det ultimative samlings rum i foreningen.
I samme omgang blev der installeret varmluftblæser som gør rummet rart at være i, samt at vi sammen med det andet varmluftanlæg har nedbragt vores opvarmeudgifter til klubhuset væsentligt.
Endelig blev der malet og sat nye søkort i loftet ligesom Skipperstuen fik en ny hylde til bøger og blade.
Også vores køkken har undergået en skønhedskur, nyt linoleumsgulv, nyt komfur, nyt stort køleskab og nye køkkenskabe, et rigtigt lækkert sted at være.
En del af facaderne på vores værkstedsbygninger blev også repareret og alt blev malet, og her på det sidste er der ved at blive lagt nyt tag på træværkstedet.
Brodække.
Vi nåede et rigtig langt stykke i etableringen af det nye brodække der skal samle hele træskibshavnen. Etableringen af brostykket neden for vores klubhus har været en opgave der har stillet store krav til opfindsomhed og teknisk kunnen, men nu er det færdigt minus et lille stykke i den nordre ende, som vil blive lavet færdig snarest så vi kan få endnu et par grejhuse ned ved side af de allerede etablerede, og så i øvrigt komme videre med det brostykke der ligger mod nord.
Der er etableret nye el – udtags skabe langs med vest og nord broerne, og der vil når brodækket er færdigt blive opsat belysning hele vejen rundt om vores havn.
Moler og udendørsarealer:
Der har været tilfælde af ret omfattende angreb af pæleorm på vores mole-anlæg og vores fortøjnings pæle, hvilket har resulteret i et par brækkede fortøjnings pæle.
Problemet er at der skal laves en plan for renoveringen af alt træværk under vandlinjen, noget haster, andet er lidt mere langsigtet.
I den forbindelse vil der blive holdt møder med Århus Kommunens nye kontaktperson på havnen Ejvind Nielsen, snarest muligt.
Han virker meget positiv omkring renoveringsproblematikken i vores havn.
I første omgang vil Århus Havn sørge for etablering af de 2 fortøjnings pæle der er brækket. Arbejdet vil blive påbegyndt snarest.
I den sammenhæng skal jeg henstille til de fartøjs ejere der har etableret en landgangsbro, om at sørge for at disse ikke skraber på brodækket.
Der er blevet gjort et stort stykke arbejde for at få vores udendørs arealer til at fungere, så alt det værste skrammel er kørt væk, nyt grus på gangarealerne, funktionel oprydning ved de enkelte skibe, samt fin plan for de skibe der er på land vinteren over, alt sammen med til at gøre vores havneområde attraktivt, også for andre end TSA´s medlemmer.
Arbejdsweekender:
Da stort set alt arbejde i foreningen sker ved frivillig arbejdsindsats, er vores arbejdsweekender også der, hvor der virkelig sker noget, og her synes jeg at paratheden blandt vores medlemmer har været ekstraordinær stor i år, der er virkelig gået til hammeren, eller saven, eller malerpenslen, eller hvad der nu er gået til, og resultatet er, at vi faktisk har en havn som vi kan være stolte af, og i den forbindelse skal der også lyde en rigtig stor TAK til alle tovholderne for den indsats de gør, for at få hele TSA til at fungere.
At det så nogen gange sker at nogen tovholdere går ind over andres gebeter, kan jo med lidt god vilje kun tolkes som at alle ønsker at gøre deres bedste og lidt til...........
Naboer:
Der bliver af de bådejere der har deres både på land om vinteren ofte bygget telte der for nogens vedkommende måske er en anelse overdimensioneret både i højde, bredde og længde, til åbenbar gene for nogle af vores genboer, og da disse klager også går til kommunen, mener jeg at vi i så vid udstrækning som det praktisk kan lade sig gøre, skal forsøge at gøre vores ”bådhuse” så lidt påfaldende som muligt.
Generelt er holdningen til vores havn og de aktiviteter vi laver meget positiv, tit fra tilfældige forbipasserende.
Kommunen:
Fra den 1 aug. 2007 fik vi en ny ejer, idet Århus Kommune overtog havnen efter Århus Havn.
I første omgang har overtagelsen ikke haft den store omvæltende effekt, ud over at vi nu har en fast person på havnen at henvende os til, nemlig Ejvind Nielsen, som i løbet af kort tid får sit eget kontor på havnen.
Der har, som det er fremgået af dagspressen, været lidt af et udrednings arbejde for kommunen i nogle af de andre havneafsnit, men det har mest gået på forvaltningen i de enkelte båd foreninger, men har ikke noget med os at gøre.
Kommunen, dvs. Sport og Fritid, er ved at kortlægge de enkelte foreninger i havnen med henblik på nogle fælles overordnede regler; hvilke, vil de sikkert vil uddybe på et aftalt møde mellem dem og os den 6. marts 08.
Vores status er en del anderledes end de andre foreninger, ved at vi selv står for etablering og vedligeholdelse af vores egen havn, uden udgifter for Kommunen, eneste kontraktlige forpligtigelse kommunen har, er, at de står for vedligeholdelsen af al træværk under vand.
Havde den 13. februar 08 et møde med Niels Peter Mohr i Miljø & Teknik afd. angående de kort- & langsigtede planer for havnearealerne, og den korte version er, at man venter på de afsluttende forhandlinger om en af byggeparcellerne lige over for os som forventes at falde på plads her i 2008, samt at der skal tages endelig stilling til planerne om udformningen af planerne for fiskerihavnen, evt. Åløb samt flytning af jernbanen; kommunen forventer en afgørelse / indstilling sidst på året.
En opfyldning af havnebassinet syd for os bliver tidligst i 2009.
Arrangementer:
Året har båret præg af mange spændende arrangementer, både i klubbens eget regi men også arrangementer, hvor vi har været en del af kulturlivet i Århus kommune.
Trods det dårlige vejr som var kendetegnende for en stor del af 2007, blev der sejlet rigtig mange onsdagssejladser, ganske vist med lidt spredt deltager tilslutning, men så var hyggen omkring den efterfølgende fællesspisning så meget større, faktisk sluttede fællesspisningen først lige op til jul, efter vores årlige julefrokost.
Som sædvanligt havde vi en dejlig standerudskiftning, og en ikke mindre dejlig Skt. Hans aften hvor næstformanden holdt talen og havde kreeret en lidt alternativ ”heks” til bålet.
Senere var der med stor succes ” Sletterhage Om Bagbord ” sejlads med skibe fra Hou og Ebeltoft, et rigtig dejligt sejladsstævne, hvor det hyggelige og det seriøse går fint i spænd sammen under mottoet Sikkerhed til Søs.
Der deltog ca. 20 både, heraf et par ”gæster” på vej til Limfjorden Rundt.
I oktober var TSA så en vigtig medarrangør og vært for en del af KulturNat Århus, en stor del af arrangementet blev afholdt i TSA regi, med underholdning, film, musik, udstilling, lysskulpturer og en vellykket bar. Hele arrangementet sluttede kl. 0200.
Klitta sejlede nat sejlads mellem TSA og Pier 1, et særdeles velbesøgt arrangement som blev rost af alle, og som var medvirkende til at TSA kom på det kulturelle bykort.
Senere i år er vi med igen, fredag d. 10. okt. Tema: Stemmer i Natten
Det er en klar holdning fra bestyrelsens side at TSA skal markere sig som et samlingspunkt i det maritime, kulturelle og sociale bybillede.
Medlemsmøder:
Vi har i foreningen en fin tradition med at afholde medlemsmøder 2-3 gange
om året, eller når det påkræves, hvor aktuelle temaer eller tiltag tages op til diskussion og beslutning ved simpelt flertal, og et af disse medlemsmøder var en konsekvens af den diskussion der var på sidste årsmøde angående rygning i foreningens lokaler.
Efter endt diskussion og efterfølgende afstemning blev det besluttet at der kun måtte ryges i Skipperstuen.
Ikke desto mindre har der gang på gang været klager fra medlemmer over at der bliver røget stort set alle steder.
Jeg vil meget gerne her på årsmødet slå fast, at beslutninger der træffes på et medlemsmøde, såvel som på et årsmøde SKAL overholdes, det er fuldstændig uacceptabelt hvis der er medlemmer der bevidst overtræder en demokratisk vedtaget beslutning, så derfor DER RYGES KUN I SKIPPERSTUEN. Nødbremsen hedder § 3.7 i vedtægterne.
Duelighedsbevis:
I den forløbne sæson har ca. 10 af foreningens medlemmer valgt at tage et duelighedsbevis i foreningen, og det forventes at alle i løbet af foråret bliver færdige.
Jeg synes det er fantastisk, at vi som forening kan tilrettelægge og gennemføre et kursusforløb af den karakter, og jeg vil sige tak til alle de af vores medlemmer, der har fungeret som lærere og vejledere for vores medlemmer, TAK.
.
Økonomi:
Overordnet har foreningen en god og sund økonomi, forstået på den måde at vi er i stand til ud fra de indtægter foreningen har selv at finansiere de projekter vi går i gang med, selvom nogle af dem er medvirkende til, at vi et enkelt år eller 2 har en negativ balance på regnskabet.
Til gengæld mener bestyrelsen, at det er vigtigt at investere i foreningens fremtidige trivsel og aktiviteter.
Fremtid / Visioner:
Som noget nyt vil TSA fra i år være medlem af Frihavnsordningen, hvilket indebærer at vores medlemmer har mulighed for at ligge gratis i ca. 180 Danske, Svenske og Nord Tyske havne. Der vil til standerudskiftningen blive udleveret en mærkat til samtlige skibe i havnen.
I 2009 fylder TSA 25 år og det bør i sagens natur fejres.
Der kan være mange måder at gøre det på, men oplagt ville det være at lave et jubilæumstidsskrift eller bog, foruden at jeg forestiller mig at vi markerer den færdige ” ombygning” af vores havn, gerne med hjælp fra vores borgmester, og evt. en repræsentant fra Friluftsrådet der jo har været med til at sponsorerer etableringen af vores nye brodække.
I 2010 har TSA søgt TS om at måtte stå for Pinsestævnet, og lige nu ligger der en henvendelse på borgmesterens kontor om at sende en officiel ansøgning til TS, kommunen arbejder på at finde ud af hvem hvilken afd. der skal sende den.
På lidt længere sigt ligger der jo planerne for opfyldningen syd for TSA, men som sagt er der mange parter i den sag, selvom man ikke umiddelbart fra kommunens side ser noget til hinder for at lave opfyldningen først, med eller uden slæbested, og derefter tager en afgørelse om hvad der ellers skal ligge af faciliteter på arealet
Bestyrelsen:
Som jeg har sagt på tidligere årsmøder, har jeg det privilegium som formand at arbejde sammen med en rigtig god og engageret bestyrelse, med mennesker der ind imellem har meget forskellige opfattelser af næsten alt mellem himmel og hav, men som også har det tilfælles, at vi har vores dejlige skibe liggende side om side, og at vi kan lide TSA og det foreningen står for.
Den eneste bekymring jeg har i bestyrelses sammenhæng, er at gennemsnitsalderen i bestyrelsen bliver 6 år ældre for hver gang vi mødes, suk, men når det så er sagt, så tror jeg ikke TSA kunne få en bedre bestyrelse, så tak til jer alle.
Lars Munthe
Formand f. TSA
Årsmødet:
Vi nærmer os tiden for TSA´s årsmøde som holdes lørdag den 1. marts kl. 10.00 på Kochs Skole. Skt. Johannes Alle 4.
Flytningen skyldes at Søsportens lokaler ikke kan lånes mere.
Evt. forslag til årsmødet skal være formanden i hænde senest d. 1. Februar. Jvf. vedtægterne.
Indkaldelse til årsmødet vil blive sendt ud i uge 7.
Næste bestyrelses møde:
Næste bestyrelsesmøde bliver lørdag den 9. Februar kl. 10.00
Forslag til behandling skal være formanden skriftligt i hænde senest søndag d. 3. februar 08
Rygepolitik:
Så lidt mere jordnært:
Det blev på et medlemsmøde i foråret 2007 besluttet at lave en rygepolitik for vores klubhus.
Resultatet af afstemningen på dette medlemsmøde blev at der KUN måtte ryges i Skipperstuen.
Det har desværre vist sig at der findes medlemmer i foreningen der ikke rigtig har tænkt sig at efterleve denne beslutning.
Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt at enkelte medlemmer ikke vil følger de regler der er vedtaget på vores medlemsmøder.
Reglerne gælder ALLE uanset den enkeltes personlige holdning til rygning.
Det kan ikke være rigtigt at jeg som formand gang på gang skal irettesætte voksne medlemmer af foreningen.
ALSÅ RYGNING ER KUN TILLADT I SKIPPERSTUEN.
Fortøjningspæle:
Angående manglende fortøjningspæle på T-molen, vil de blive erstattet af nye kraftige jernbaneskinner inden for den allernærmeste fremtid.
Grejshuse:
Foreningen har indkøbt 5 skeletter til nye grejshuse.
Som et resultat af vores nye samarbejde med Århus Kommune, har vi fået lov til at færdiggøre dem med beklædning på sammen måde som de grejshuse vi allerede har opsat, samt tilladelse til at opsætte dem midlertidigt på vores nye brodække.
Fordeling af de enkelte huse sker ved henvendelse til Jørgen Andersen.
Foreningen betaler for de materialer der skal bruges til færdiggørelsen.
Det bestræbes at husene er klar til placering ved isætning af både i slutningen af april.
Hilsen
Lars