Af Poul Nørbo, ”Ducat”, Sejladsudvalget

Evaluering af PisPotCup-sejladsen 08.09. 2007.

Åben en ny browser med billederne. Se billederne

På skippermødet inden sejladsen advarede jeg mod visse farer, især ang. de to lavvandede ”skuldrer” som puffer sig ud i bugten mellem Egå og Skødshoved langs med de mest fordelagtige kurser i den forhåndenværende vindretning. Det blev der brug for! Den meget kraftige vestenvind som rejste sig under sejladsen blev det største problem under sejladsen. Vandet viste skumstriber som vidnede om vinde på 14 m/s om ikke op mod de 20 m/s og de både som ikke valgte at gå ind, måtte da også bruge en del tid på at få rebet tilstrækkeligt ned for at kunne sejle turen til ende.

Et helt fantastisk syn til tider var at se ”Bona Gratia” krænge over som var den en mindre folkebåd skønt den sejlede med kraftigt reb i storen. Den to-mastede skonnert ”Martha” af Vejle som beærede os som eneste gæst udefra, gjorde sejladsen med kun skonnertsejlet og en rebet fok sat. Dén rig gjorde det imidlertid også vanskeligt at passere Skødshoved Flak på hendes sydlige kurs, og de måtte vist gøre brug af ”jerngenoaen” derovre for at klare sig fri.

I det hele taget udviste sejladsens deltagere godt sømandskab undervejs og vi fik ingen skader hverken på mandskab eller både. Der var andre sejladser på bugten den dag, som ikke slap ligeså let igennem det rå vejr! De der derved kom til skade sender vi vore medfølelser. Nogle klubber har noget de kalder ”obligatoriske sejladser” og i dette tilfælde skulle de måske nok have grebet til at aflyse sejladsen. Hos os er det udelukkende skippers ansvar. Bedømmer han det som for belastende for mand og skib, ja så sejler båden bare ikke!

Vinder blev ”Bona Gratia” blandt de store og modtog derfor den store pispotte til at passe på indtil næste år. Desværre var en del af vore egne store skibe forhindret p.gr.a. tekniske vanskeligheder ombord: svigtende kobling på ”Fortuna” eller manglende besætning på ”Olga”, så, som i de mellemstore skibes løb hvor kun ”Dida” deltog og dermed vandt, kan vi kun beklage at skibene har sejlet næsten uden konkurrence. En del invitationer var blevet både sendt og cyklet ud.

Vinder blandt de mindre både blev ”Havfruen” som endskønt den forsøgte sig med 3 sejl i begyndelsen til sidst endte med 2 reb i storen og kun ét forsejl. Båden jeg selv var med på ”West Wind” lagde ud med 5 bomomganges reb på storen og en fok. Dén rig måtte reduceres til 10 omgange på bommen under storen og en inddragelse af fokken, mens vi søgte i vindøjet under Studstrupværket. Det gav en nødrig som vi lige klarede os ind til A.P. Møller med. Inde i lidt mere smult vande bag molerne og foran de store blå skibssider sakkede vi båden gennem vindøjet og klarede os over under Risskovens behagelige læ, hvor vi fik en rebet fok op så vi kunne manøvrere i havn for sejl. Læen med bakvinde ved fralandsvind og opstuvede luftmasser i pålandsvind under skoven kan jo ellers ofte give os sejlere ”hovedpiner” efter opskriften: ”hold ud eller bliv indlagt” (hospitalet ligger jo lige oppe bagved!), men af og til er man glad for at komme ind i den venlige favn ved ”Den Permanente”.

Ganske vist var Nicolai ude i sin lille fiskerjolle ”Erna” med kun fok sat, men han måtte bjerge sig i havn igen. ”Havfruen” fik derved overrakt den lille ”smakke-pispotte” som præmie, men det er jo også en stor ære at have dét ansvar i det næste års tid. ”Dida”s ansvar blev så for den mellemstore potte.

Lad os håbe at vejrliget næste år vil vise et lidt mere menneskeligt ansigt! Tak for dysten!