image
Kommende begivenheder

 

ONSDAGSSEJLADSER STARTER ONSDAG EFTER PINSE

 


 

NYHEDSARKIV
blank

22. december 2008 Kulturudvalgsmøde

 

 Til Foretræde i Kulturudvalget har TSA fremsendt nedenstående vedr. anvisning og opkrævning af gæstelejepladser.

Længere nede findes notat fra mødet, hvor vi havde bedt formanden for TS Poul Erik Clausen om at komme til hjælp.

Det gjorde han med meget kort varsel . Tak for det.

 

Kulturelt Udvalg Møde den 22. december 2008

 

Vedr. Indstilling om Den Fremtidige Drift af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen.

Træskibsforeningen tillader sig herved at foreslå, at punktet vedrørende anvisning og opkrævning af gæstepladser udskydes til en senere beslutning med følgende begrundelser:

1.       Træskibsforeningen har ved flere tidligere lejligheder givet udtryk for ønsket om fortsat at varetage anvisning og opkrævning af gæstepladser.

2.       Træskibsforeningen og klubberne på østsiden af havnen har hvert forår hidtil koordineret priserne for gæstepladser i overensstemmelse med klausul i Træskibsforeningens kontrakt.

3.       Som en del af arbejdet med bevaringsarbejdet med de gamle træskibe deltager Træskibsforeningen i Aarhus i samarbejde med Træskibs Sammenslutningen i Danmarks 383 træfartøjer fra hele landet i en TS-havneordning. Ordningen omfatter pt. 51 havne – de fleste kommunalt drevne. Ordningen tilbyder gratis gæsteplads for de bevaringsværdige fartøjer i 2 til 5 døgn. Ordningen understøtter præsentationen og udbredelsen af kendskabet til de bevarede sejlskibe og har generelt stor opmærksomhed fra havnebyernes turistorganisationer.

4.       Træskibsforeningen har siden starten i 90’erne haft Træskibsbroen og kaj 5 ved Åhavnen i Århus Havn registreret som TS-kaj.

5.       TS-havne må ikke forveksles med sejlklubbernes ”Frihavnsordning”, som Træskibsforeningen har været med i 2008.

6.       Indtægten fra ”fremmede” men velkomne, betalende gæster i Træskibshavnen går i det væsentlige til drift og vedligeholdelse af Træskibsforeningens gæstefaciliteter, herunder toilet og bad.

Med venlig hilsen

 

Træskibsforeningen i Aarhus

Fiskerivej 32,

Århus C

 

Lars Munthe

Formand.

 

 

Jørgen Bargisen

Forteledet 25 sttv

8240 Risskov

Tlf.      8657 2258

Mobil  2169 9556

E-mailbargisen@tsa.dk

             www.tsa.dk

 

                                                                                      

                                                                                                             22. december 2008

Notat fra Foretræde Kulturudvalget 22. december 2008

 

For TSA deltog Jørgen Bargisen og for TS deltog formand Poul Erik Clausen.

JB indledte med at henvise til det tilsendte brev, hvor hovedpunktet er TSA’s fortsatte deltagelse i TS-havne ordningen.

Poul Erik Clausen fortalte derefter om TS Danmark med vægt på det samarbejde han som formand står for.

PEC fortalte, at TS nu lukker både i Nyhavn og i Svendborg, og at der arbejdes på, at gøre Århus til et center for træskibe sammen med Middelfart og Hobro.

PEC nævnte desuden Skibsbevaringsfonden, Træskibs-fonden og det nye tiltag med den danske kystkultur, der starter nu til foråret. Her kan beddingen i Århus blive et samlingspunkt.

En ny idé er ”den blå rute” fra Snaptun i syd til Øer Ferieby i nord. Det er et projekt, hvor man sammen med DGI vil etablere en rute langs strandkanten, dels i vandet , dels i land. Det vil henvende sig til vandidrætten og motionsidrætten.

PEC nævnte, at TS kommer til Århus i 2010 for at holde stævne og generalforsamling.
Det er imidlertid en forudsætning for stævnet, at Århus stadig er en TS-havn, idet TS kun kommer til de byer, der er med i ordningen.

Fra politisk side blev spurgt til, hvor meget indtægten fra ”fremmede” fartøjer udgjorde, og det blev klart, at der ikke er overskud på det, da det går lige op med vedligehold af toiletter og badefaciliteter.
Foretrædet sluttede med at PEC overrakte TS-Årbog og den nye bog om træskibe. Flemming Knudsen fik også en Årbog.

Ref. Jørgen

 

blank
SKIFT TIL ANDRE SIDER

Hvad ønsker du info om ?

Søg på bjælken overover: Tryk "SØG" - Eller rullemenuen nedenunder giver de mest brugte


E-mail adresser

E-mail adresser

Vandstand

Opdateres automatisk