image
Kommende begivenheder

 

ONSDAGSSEJLADSER STARTER ONSDAG EFTER PINSE

 


 

NYHEDSARKIV
blank

TSA -

Dette dokument blev afleveret til Foretrædet

 

 

 

                                                                                      

Teknisk Udvalg – Foretræde den 14. december 2009.

Vedr. Dispositionsplanen for Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen

Vi har i Træskibsforeningen gjort os tanker om en løsning, hvor alle de involverede foreninger kunne samles om en praktisk løsning, der ikke alene vil være fordelagtig for den enkelte forening/klub, men også vil indeholde såvel driftsmæssige som anlægsøkonomiske fordele for hele området.

Med det fremlagte forslag må vi i Træskibsforeningen konstatere, at bådpladserne i det nuværende Træskibsbassin reduceres ved en opfyldning, der begrundes i manglende plads på land, samt mulighed for udførelse af kanalen langs Fiskerivej.

En planløsning der kunne tilgodese de mange forskellige interesser både idrætsligt, socialt og økonomisk kunne måske findes i følgende forslag:

1.      For at samle de idrætslige interesser (Idrætssamvirket) udlægges området på Lystbådekajen fra Hjortholmsvej mod nord til Vestgrunden til sportslige formål. Det indebærer, at ro-, kajak-, kano- og dykkerklubber kan placeres længst mod syd, og Motorbådsklubben flytter til Vestsiden af havnen.

a.      I forbindelse både med sportsstævner og daglig drift vil de trafikale forhold være meget bedre end en placering på opfyldningen. Fiskerivej egner sig ikke til trafik med lange bådtrailere.

b.      Flytningen af ARA og ASR kan ske successivt senest, når kanal eller ”kanalmotiv” langs Fiskerivej kræver det.

c.      Eksisterende lagerhal ved Materielgården og Motorbådsklubbens klubhus på Lystbådekajen (Kystpromenaden) kan evt. indgå i planerne.

d.      I modsætning til arealet ved Træskibshavnen vil alle bådhaller og huse kunne placeres i første række ned til et slæbested på kajen.

2.      Der etableres et 80 til 100 meter langt slæbested på Lystbådekajen lige nord for Aarhus Roklubs nuværende slæbested.

a.      Da vanddybden på stedet kun er ca. 2 meter vil det ikke være nødvendigt med en dyr jernspunsvæg i slæbestedet, hvorved spares et tocifret millionbeløb frem for et slæbested som i det fremlagte forslag, hvor der er 7 meters vanddybde midt i sejlløbet.

b.      Som påpeget ved en tidligere lejlighed af arkitekt Dan Hasløv er placeringen af slæbestedet midt i sejlløbet problematisk ved udsejling og vending med lange robåde.

c.      Placeringen af roslæbestedet inderst i havnen giver ikke giver ikke besejlingsproblemer.

d.      Den rekreative linje langs Lystbådekajen passerer oven om slæbestedet.

e.      Den nødvendige renovering af Lystbådekajen vil spares i slæbestedets længde, og udgiften til roslæbestedet er den samme, blot uden udgiften til jernspunsvæg.

3.      For området i Vestsiden af havnen udarbejdes i samarbejde mellem Århus Motorbådsklub, Bådelauget Krogen, Strandjægerne og Træskibsforeningen i Aarhus, samt Sport og Fritid og/eller Teknik og Miljø en særskilt plan til byrådsbeslutning om placering af vinteroplag, klubhuse og bådebroer på den påtænkte opfyldning og Fiskerikajen.

a.      Det lange slæbested på østsiden af opfyldningen i det fremlagte forslag til brug for udsætning af robåde bortfalder og kan tænkes erstattet af fælles faciliteter for op/ud af fartøjer fra alle foreninger på Vestsiden.

b.      Det er ikke nødvendigt, at der er vinteroplag på det i det fremlagte forslag angivne område til kanal og promenade.

c.      Løsningen med opfyldning af en del af Træskibshavnen kan bortfalde. Vandarealet og de nuværende træbrygge kan derved fastholdes i den nuværende udformning.

d.      Da den dyre jernspunsvæg til roslæbested på opfyldningen bortfalder kan anlægsarbejdet udføres, når hoveddimensionerne er fastlagt efter en særlig byrådsbeslutning. Det vil fremskynde etableringen af et passende vinteroplag, der kan afløse den nuværende midlertidige  og ikke rationelle løsning langs banelinjen.

e.      Med en plan for området kan vinteroplag indrettes på et firkantet areal, hvorved arealbehovet reduceres i forhold opstilling af både i rækker langs kajer eller veje.

 

Træskibsforeningen i Aarhus har kontaktet de implicerede foreninger/klubber, samt sejlklubberne.

 

Med venlig hilsen

Træskibsforeningen i Aarhus

 

Jørgen Bargisen

formand

 

 

blank
SKIFT TIL ANDRE SIDER

Hvad ønsker du info om ?

Søg på bjælken overover: Tryk "SØG" - Eller rullemenuen nedenunder giver de mest brugte


E-mail adresser

E-mail adresser

Vandstand

Opdateres automatisk