Interviewrunde fra Idrætssamvirket

 I undermenuen "081010Sammenfatning ved Dan Hasløv" til venstre ses det færdige resultat, der er fremsendt til Byråd og Forvaltning den 10. oktober 2008 

 Tidligere er der foregået:

Til yderligere belysning af de enkelte foreningers behov og ønsker skriver Idrætssamvirket:

I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen for Århus Lystbådehavn er der nu taget initiativ til en yderligere belysning af klubbernes behov, ønsker mv. til planlægningen.

 Idrætssamvirket har indgået et samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard v. Dan B. Hasløv, som med baggrund i mange arbejder med udvikling af lystbådehavne mv. har et indgående kendskab til de udfordringer, der ligger. Dan Hasløv har således udarbejdet planerne for Marselisborg Havn og Kaløvig Bådehavn.

 H&K vil gennemføre interview med hver af klubberne, hvor klubbernes ønsker kan blive præciseret og udbygget. Der har allerede i det hidtidige samarbejde været formuleret ønsker for de enkelte klubber, men Hasløv & Kjærsgaard vil i et tæt samarbejde med jer få underbygget jeres ønsker og forudsætninger.

Herunder følger resultatet af interviewet med Træskibsforeningen, der blev afholdt i TSAs klubhus den 16. september 2008 med deltagelse af Dan Hasløv og Agnete Kjær og fra TSA:  Anne Marie Dinesen og Jørgen Bargisen:

Foreningen er startet i 1984og den nuværende træskibshavn er indviet i 1998. Ideen om at samle træskibene i et særligt havneafsnit er enestående i Danmark og giver et meget malerisk miljø samtidig med at det støtter det vigtige samarbejde, der er imellem bådejerne. Foreningen løser rigtig meget med frivilligt arbejde og har efterhånden fået gode faciliteter med et klubhus og værksteder for træ, sejl og depoter mv. Foreningen har ca. 260 medlemmer, og der er i træskibshavnen ca. 70 både. Foreningen fastholder, at træskibe er hovedgruppen.

Foreningens planer omfatter færdiggørelsen af træskibshavnen ved på nordsiden af det kommende opfyldte areal at anlægge en fortøjningsbro, opstilling af båd og mastekran samt flydebro i slæbestedet.

Arealerne på land ligner ikke en almindelig lystbådehavn. I dag har man ca. 30-40 både på land om vinteren. Det drejer sig næsten alle om gamle lystfartøjer, som skal op af vandet om vinteren, mens alle de store, fortrinsvis ældre brugsfartøjer bliver i vandet året rundt og tages kun op i foråret / forsommeren i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Foreningen arbejder på på sigt at etablere et nyt klubhus, som man vil flytte helt op med kontakt til den nordre mole jvf. Dispositionsplanens fra juni 2006.

Den nordre mole ser man gerne udviklet til et vigtigt promenadested for byen og baglandet. Allerede i dag er det tydeligt at se, hvordan turen langs kysten og skovene ned langs havnen er en yndet rute, som med en indretning af promenadestrøg på den nordre mole kan få endnu højere kvalitet. Molens bredde er forberedt på, at en sådan promenade kan etableres.

Foreningen driver ungdomsarbejde og har anskaffet en juniorbåd til dette formål. Desuden støtter foreningen FDF søspejderkorps.

Det er især vigtigt, at der er plads til, at skibe udefra kan deltage i de arrangementer, foreningen gennemfører. Det drejer sig om kapsejladser og navigationssejladser. Således er disse aktiviteter en del af festugen. Det er vigtigt, at der er plads i havnen til at understøtte events. Kajen ved fiskerihavnen er attraktiv for sådanne arrangementer, og der skal i tilknytning til havnepromenaden være plads til telte til de forskellige aktiviteter, der lejlighedsvis gennemføres.

Parkeringsbehovet i tilknytning til træskibshavnen er forholdsvis begrænset. Man skønner, at det maksimale daglige brug er på ca. 10-12 pladser. Det areal, der er behov for til vinterpladser, svarer til ca. 3.800 m².

Den gamle bedding er vigtig at sikre for træskibsmiljøet. Træskibshavnens brugere udgør ca. 50 % af beddingsbrugerne, og et nystiftet beddingslaug skal prøve at skabe et stærkere samarbejde om bevaring og vedligeholdelse af beddingen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mange eksterne sejlere bruger beddingen, som efterhånden er et af de få almindeligt tilgængelige beddingsanlæg i Danmark, dvs. beddingsanlæg der ikke er ejet af en bestemt virksomhed og som forbeholder brugen af den til egne kunder. Meget tyder også på, at den fremtidige brug af beddingen kan udvise en god økonomi. Der er i den gældende lokalplan sikret mulighed for en bedding ved træskibshavnen, men det er klart at foretrække at bevare den nuværende.

Den kommende udvikling af området peger også på nogle vigtige diskussioner. Hvis kanalerne gennemføres, kunne det være interessant for foreningens brugere at trække vinterliggende både ind i kanalen, som det fx kendes i Nyhavn i København. Her ligger de væsentligt mere beskyttet.

Indsejlingsforholdene i havnen er gode, og der er ingen aktuelle problemer. De nuværende svajeforhold ud for træskibshavnen er gode, også ud for den eksisterende T-bro. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på ved eventuelle ændringer af havneindretningen, at man fastholder de gode besejlingsforhold.

Træskibshavnen ønsker at fastholde egen administration af ventelister mv. for at sikre, at det er et særligt bådmiljø, der ligger i denne havn. Det er også vigtigt at respektere den store frivillige arbejdsindsats, der ligger i foreningen, som er en helt central del af foreningens kultur.

Foreningen har kontraktligt forpligtet sig til at udbygge anlægget og har foruden klubhus og værksteder anlagt fortøjningsbroer og brygger langs bassinets sider. Det er selvfinansieret med hjælp fra fonde og erhvervslivet i Århus, samt udelukkende udført ved frivillig arbejdskraft fra foreningens medlemmer. Administration og anlægsarbejder har siden ibrugtagningen ikke påført Århus Havn eller Kommune nogen udgift.

Det betyder også, at foreningen ønsker at fastholde den eksisterende kontraktlige rådighedsret over området.

Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær