Om havnepladserne
Denne side er for fartøjsejere, der ønsker plads i Træskibshavnen til et fartøj.
Det er foreningens Havneudvalg som modtager forespørgslen i form af udfyldt fartøjsskema (klik for skema)
Udvalget vurderer om fartøjet opfylder kriterierne for optagelse på venteliste og indstiller til Bestyrelsen.
Der er normalt en venteliste og Havneudvalget tildeler ledige pladser efter medlemmets anciennitet og fartøjets størrelse.

 
Printvenlig udgave af nedenstående retningslinjer i PDF format

Retningslinier vedr. Havnepladser


Retningslinjer for tildeling og bibeholdelse af havneplads i Træskibshavnen Aarhus  2012:

1. Fartøjer i Træskibshavnen og under TSA-stander.
2. Ejeren af ethvert træfartøj, der udelukkende anvendes til fritidssejlads, og som anses for sødygtigt og er holdt i stand, kan tildeles en plads i Træskibshavnen. Pladsindehaveren skal være medlem af kategori 1 (fartøjsejere),  kategori 3 (personlige medlemmer på venteliste) eller kategori 4 (ungdomsfartøjsejere).
3. Bestyrelsen afgør, hvorvidt en båd størrelses- og typemæssigt er egnet til de enkelte pladser i havnen.
3.1 Det tilstræbes at der sker en alsidig repræsentation af forskellige skibs- og bådtyper i TSA.
3.2 Som hovedregel bør det tilstræbes, at der ikke er mere end 2 ens entypebåde (f.eks. knarr, folkebåd, juniorbåd, drage) i havnen af gangen. Dog kan der tages hensyn til skibets historiske forløb og bevaringsværdighed.
4. Førere af skibe og med plads i Træskibshavnen, eller som i øvrigt sejler under foreningens stander, skal mindst have erhvervet Søfartsstyrelsens duelighedsbevis.
4.1 Plads i Træskibshavnen tildeles af bestyrelsen ud fra medlemmets anciennitet, regnet fra tidspunktet for første kontingent betaling, som medlem af kategori 1 (fartøjsejere), 2 (personlige medlemmer), 3 (personlige medlemmer venteliste), 4 (ungdomsfartøjsejere), 5 (personlige medlemmer Ungdom).
4.2 Foreningens fortsatte eksistens er baseret på medlemmernes frivillige, ulønnede arbejde. Derfor vurderes også medlemmets engagement i klubbens aktiviteter. Der henvises her til TSA’s vedtægter § 4.1.1
5. Bådejere der anmoder om plads på venteliste skal gøres bekendt med de ovennævnte regler (§2, §3, §3.1, § 3.2, § 4, §4.1 og §4.2)
6. Ved optagelse på venteliste – ligesom ved tildeling af plads – foretages der er samlet vurdering af §2, §3, §3.1, § 3.2, § 4, §4.1 og §4.2.
6.2 Inden optagelse på venteliste skal ansøger til personlig samtale med bestyrelsen, hvor de i § 6 nævnte punkter danner udgangspunkt for samtalen.
 6.3 Optagelse på venteliste kan kun ske, såfremt der er en realistisk mulighed for tildeling af plads ud fra de nævnte kriterier.
7. Alle fartøjer under TSA-stander skal være ansvarsforsikret. Ansvarsforsikring tegnes af TSA og opkræves sammen med kontingentet. Undtaget fra fælles ansvarsforsikring er fartøjer, som er forenings - eller fondsejede, eller er under tilsynspligt fra Søfartsstyrelsen. Disse har selvstændig ansvarsforsikring.
8. Hvert medlem kan kun tildeles een plads i Træskibshavnen.
8.1 En havneplads er personlig og kan ikke sælges eller overdrages ved salg af fartøjet.
8.2 Såfremt en pladshaver ønsker at sælge en eller flere andele af fartøjet, skal bestyrelsen orienteres.
8.3 En andelshaver kan ikke overtage pladsen automatisk, såfremt pladshaver sælger sin andel/andele. I så fald skal andelshaver ansøge om pladsen på de vilkår for tildeling af plads beskrevet i ”Retningslinjer for tildeling af havnepladsplads i TSA”.
8.4 Ved tildeling af en havneplads skal der udarbejdes en kontrakt mellem TSA og pladshaver.
8. 5 Kontrakten skal beskrive eventuelle tidsbegrænsninger og underskrives af fartøjsejer og en repræsentant for bestyrelsen.
8.6 Projektskibe under længerevarende renovering kan kun opnå tidsbegrænset havneplads indtil fartøjet er sejlklart eller færdigrestaureret. Projektskibe som allerede har havneplads er undtaget her fra.
8.7 Projektskibe skal inden tildeling af midlertidig havneplads udarbejde en tidsplan for renoveringen.
8.8 Bestyrelsen (eller fartøjsudvalget) evaluerer projektskibets tidsplan med pladshaver en gang årligt. Dette gælder også projektskibe som allerede har havneplads.
9. Eventuelle medejere skal være medlem af kategori 2
10. Forenings- eller fondsejede fartøjer skal udpege en kontaktperson, der skal være medlem af kategori 1, hvorved foreningen eller fonden har ret til en havneplads. Mindst 10 personer af foreningens/fondens øvrige medlemmer skal være medlem af kategori 2. Kontaktpersonen har ikke personlig ret til en havneplads, men har anciennitet som kategori 2.
10.1 Såfremt et forenings- eller fondsejet skib sælges, overgår pladsen ikke automatisk til den/de nye fartøjsejere. Den/de skal ansøge om pladsen og her gælder ”Retningslinjer for tildeling af havnepladsplads i TSA”.
11. Såfremt en indehaver af en havneplads afgår ved døden, kan medlemmets ægtefælle/samlever – som i øvrigt opfylder betingelserne for en havneplads - overtage pladsen. Såfremt ægtefællen/samleveren ikke opfylder betingelserne for en havneplads, kan der aftales en afviklingsperiode.
12. Såfremt en pladsindehaver midlertidigt ikke har behov for en tildelt plads kan vedkommende holde pladsen reserveret i indtil eet år. I reservationstiden skal pladslejen fortsat betales af pladsindehaveren, medens pladsen skal stilles til rådighed for klubben. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade forlængelse af reservationstiden. Der kan søges om reduktion af havneleje.
12.1 Ved fartøjsskift skal bestyrelsen godkende ændring til anden fartøjstype og størrelse.
13. ”Retningslinjer for tildeling af havneplads i Træskibshavnen” skal godkendes af Årsmødet.
14. Bestyrelsen administrerer venteliste og tildeling af havnepladser ud fra ”Retningslinjer for tildeling af havnepladsplads i TSA.”
15. Ændringer i retningslinjerne skal godkendes på Årsmødet.
 
Vedtaget på årsmødet den 10. marts 2012
 

Priser i Træskibshavnen

 
 
Beløbene opkræves årligt gældende pr. 1. april til 31. marts via betalingskort.

Fartøjsejere har plads til fartøj i Træskibshavnen. Pladsen er personlig.

Klik HER for alle priser

Priserne er baseret på, at fartøjsejerne yder en årlig arbejdsindsats for Træskibsforeningen i Aarhus

Der er tvungen ansvarsforsikring undtagen for kollektivt ejede fartøjer, samt fartøjer under tilsyn af Søfartsstyrelsen.

Personlige medlemmer opnår anciennitet til en bådplads fra første kontingentbetaling ved senere ønske om bådplads.

Personlige medlemmer kan først optages på venteliste til bådplads efter godkendelse af et bestemt fartøj (Udfyld fartøjsskema), samt fremlæggelse af mindst Duelighedsbevis i sejlads.

Medlemmer på venteliste, der har fået tildelt en midlertidig plads på kontrakt, betaler yderligere kontingentforskellen op til Fartøjsejere, samt ansvarsforsikring. 

 

 

Havneplads

Hvis du søger en plads til et fartøj så er rækkefølgen:

  1. Der skal være et konkret fartøj, der kan inspiceres af Fartøjsudvalget
  2. Fartøjet skal være af træ og ikke belagt med glasfiber. 
  3. Hvis der er venteliste for plads i havnen, skal du først være medlem, hvor ancieniteten gælder fra indmeldelsesdatoen. 
  4. Du skal mindst have bevis for Duelighed i Sejlads.
  5. Fartøjet skal godkendes til venteliste af Fartøjsudvalget.
  6. Hvis du mener dit fartøj kan godkendes og du er meldt ind, vil du blive kontaktet af Fartøjsudvalget, når du har indsendt et Fartøjsskema
  7. Hvis du opnår plads til dit fartøj er det første år en gensidig prøvetid på kontrakt. Pladsen er personlig og kan ikke overdrages eller handles.
  8. Plads på land i aftalt periode kan kun opnås af pladshavere til renoveringsprojekter.
  9. Se mere om Havneudvalget.

Ansvarsforsikring for TSA fartøjer

TSA har obligatorisk ansvarsforsikring for alle fartøjer tilknyttet foreningen. (Se Pkt 7 i kolonnen tilvenstre med nærmere bestemmelser om forsikring af TSA fartøjer.)

Undtaget er skibe ejet af kollektiver, samt skibe over 20 tons under tilsyn af Skibstilsynet. De skal have egen forsikring, der kan kontrolleres af Havneudvalget.

Træskibsforeningen har speciel aftale om forsikring af ombyggede tidligere erhvervsfartøjer under 20 bruttoregistertons.

Aftalen ses i printvenlig pdf format HER

Samtlige forsikringsbetingelser ses i printvenligt format HER

 


Ordensreglement

OPHOLD PÅ TRÆSKIBSHAVNE
Medlemmer i Århus Træskibshavn er - i lighed med andre der opholder sig på havneområdet - underkastet "Ministeriet for offentlige arbejders standardreglement for overholdelse af orden m.v. i og ved danske havne", herunder de særlige bestemmelser der fremgår af nærværende ordensreglement.
Al færdsel og ophold indenfor havnens område er på eget ansvar.
Orden
Ethvert medlem skal være TSA's bestyrelse, havnemester, pladsmand og forskellige udvalg behjælpelige med at opretholde orden i vandet, på landpladsen, i klubhuset og i værkstederne.
Ethvert medlem er pligtig til at følge henstillinger givet af disse organer.
Affald
Det er strengt forbudt at henkaste eller efterlade diverse affald (herunder olie- og malingsrester) på landområdet, broer, moler eller i vandet.
Alt affald skal anbringes i de opstillede containere/affaldsbeholdere.
Ferskvand
Al unødig brug af ferskvand på land eller på broerne skal undgås. 
I vinterperioden er der lukket på hovedhanen for vand på broerne, hvilket skyldes risiko for frostskader.
Elektricitet
TSA har ansvaret for drift, funktion og administration af de el-standere der er opsat på broerne.
Alt el-materiel og udstyr der bruges af medlemmerne på landpladsen såvel som på skibene skal være godkendt og forsvarligt i orden for at undgå unødig brandfare.
Således skal eventuelle elevarmere på skibene være med keramisk varmelegeme.
Redningsmateriel
Det på havnen opstillede redningsmateriel må kun benyttes i de situationer hvortil det er beregnet.
Efter afbenyttelse eller ved konstatering af uregelmæssigheder ved materiellet skal indberetning omgående foretages til bestyrelsen eller havnemesteren.
Bilkørsel og færdsel
Kørsel med biler, motorcykler, knallerter og cykler på Træskibshavnens område skal ske med mindst mulig fart og udvidet hensyn til andre.
Der må selvfølgelig ikke køres eller cykles på broerne, og cykler og knallerter skal henstilles i dertil indrettede stativer.
TSA's materiel 
Medlemmer der benytter TSA's materiel er personligt ansvarlige for dette og er erstatningspligtige i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst.
Handel
Handel af fartøjer og udrustning ved skiltning på skibene, broerne eller på land er ikke tilladt.
Overnatning
Under almindelige forhold er overnatning i klubhuset samt i telte eller fartøjer på land ikke tilladt.
Hunde
Hunde skal uanset størrelse føres i kort snor og al urenlighed skal omgående fjernes af hundens fører.
Badning og fiskeri
Badning og fiskeri i havnebassinet er forbudt.
Jagt
Al jagt indenfor havnens område er forbudt.
Fri passage
Intet grej eller gods herunder transportvogne må efterlades på broerne, og alle sådanne effekter fjernes uden ansvar.

Vedtaget på bestyrelsesmødet d.11.september 2002
 
Træskibsforeningen i Aarhus | Fiskerivej 32 | 8000 Aarhus C | CVR nr 33114338 | E-mail: tsa@tsa.dk