Amanda

 

 

 

Ejer / ejere	Merete Hansen, Anders Pedersen, Asger og Jonas, Michael Jacobsen
Evt. tidligere navne	Poula
Historie	Se nedenfor
Skibstype	Bundgarnsjolle, dam proppet i 1983
Rigning	Sprydstagsrig (med klyver og topsejl). Sejlareal 30 kvm.
Byggested	Fåborg
Byggeår	1958
Konstruktør	Dyhrborg og Johanson
Værft	Dyhrborg og Johanson
Byggemateriale	Lærk på eg
Dimensioner i fod.	19 x 7 x 2, (Dim. i m: 6,00*2,22*0,7)
Reg. bruttoton
Maskine	Lundeborg 5-7hk, år 1957, firtakt, encylindret benzin

Historien om AMANDA:

En lille rød bundgarnsjolle med sprydstagsrig.

I 1958 byggede Dyhrborg og Johanson i Fåborg en 19 fods damjolle til fisker Søren Holm, Dyreborg nær Fåborg. Den kaldtes Poula og er bygget på en 27 cm bred egeplanke og havde kun en dybgang på 50 cm. Selv om det er en 2,20 m bred balje, med en bred agterende til at bære motoren, slipper den vandet forbløffende fint.

Få år efter fik Sørens bror, Sofus, bygget en jolle over samme skabelon. De to brødre drev bundgarnsfiskeri med de to joller i fællesskab i 25 år. Poulas åledam var med sine ca. 400 l. noget større end den anden jolles. Derfor lå den mere roligt i vandet, og den anden blev snart ”slæbejolle” til grej, pæle osv. Poula havde pælebanker trukket af Lundeborgmotoren på 5-6 måske snarere 7 hk. som har ligget i fra starten. Motoren trak også spillet til at trække pæle op med. Med udligger mellem de to joller trak de nogle gange ”så vandet stod op gennem damtragtene i begge joller, men så svuppede pælene også ligeså stille løs”

Lundeborgmotoren er en encylindret firtakts benzinmotor, der er saltvandskølet. ”Topstykket var tæret op selv om det ikke engang var 25 år” beklagede Søren sig over. ”Det er rigtignok også blevet lavet om” svarede den gamle Sørensen fra Lundeborg ”der er mere gods i de nye” . Cylinderen blev også skiftet, men stemplet må være det oprindelige, for der er 2/10 mm slør op og ned ved stempelringene. Derimod er de fine hvidmetal lejer som nye. 

I marts 1983 så Merete jollerne til salg i Dyreborg. Hun faldt for dens flotte linjer, især røven (altså Poulas), tog nogle billeder og fik overbevist Susanne og jeg om at den skulle vi købe. Et travlt forår fulgte med at proppe de 700 huller i åledammen, sætte 15 cm lærkekøl og 7 cm jernkøl under. Lave 4 ekstra bundstokke, mastesko og finde et nyt navn. I vandet kom Amanda (den, der skal elskes). Turen den sommer gik halvvejs til Skødshoved i alt for megen søgang. Vi brændte tryklejet af fordi motoren ikke var linet godt nok op efter den nye køl var kommet på.

Om efteråret høvlede vi mast af et vådt fyrretræ med blåsplint i, fra min fars skov. Vi høvlede til der kun var to årer tilbage. Så skilte vi motoren ad i småstykker, rensede 25 års oliebundslam ud, og malede den flot rød. Vinteren gik med at sy sejl i ægyptisk bomuld på Randas kursus. Riggen blev lavet som et gennemsnit af jollerne i Christian Nielsens ”Opmåling af Danske joller” (og så lagde vi lidt til for en sikkerheds skyld, og fordi det brugte sejl vi syede om var lidt større) I dag har vi 30 kvm sejl når alle 4 er sat. De kan rebes ned til 12.

Foråret 84 lavede vi rundholter, sejltofte, palstøtte osv. En dag stod masten op, sejlene var klar, men der var ingen klamper. Vi sejlede ud med alle fald og skøder bundet i hvad der var nærmest, eller løse i hænderne. Amanda kunne sejle ! Fed fornemmelse - de ti minutter det varede indtil tordenbygen kom !! Vi lærte at sejl skal kunne tages hurtigt ned. Det brugte ægyptiske bomuld fra 1959 måtte forstærkes lidt i barmene.

I 84 sejlede vi ned til ”det sydfynske”. Endnu før vi lagde til kaj i Dyreborg, var der gået bud til Søren og Sofus om, at ”jollen var kommet hjem”. På turen så vi Amandas søster i Faldsled. Vi kunne næsten ikke kende den. Motorruffet delvist fjernet, et styrehus der lignede en telefonboks, roret lavet om, tofterne fjernet, Lundeborg erstattet af Nordsabb. Det var lige før vi græd, men smag og behag !

I 85 kom Michael med i Amanda og lavede bl.a. ny skydekappe og et nyt ror, så vi blev i stand til at vride den lange køl rundt i vandet.  

I 97 fik Susanne så travlt med ”Mågen”, at hun måtte vælge Amanda fra.

Amanda er en bette båd. Og det ka` vi li`. Man ka` mærke vinden og vandet (når det står ind over siden). Det er rart at være flere om den, og alligevel ikke være så mange, at alt skal organiseres. Når solen skinner og vi ikke SKAL noget andet, kan vi bare ta` af sted.

Fælles jolleture og TSA-sejladser er rigtig hyggeligt!

Anders