Havnen

Århus Træskibshavn, position: 56 10,1N 10 13,4 E
Fiskerivej 32 - 8000 ÅrhusC
Havnemester: Sven Iburg "Svenne" tlf. 4014 5089 havnemester@tsa.dk

VHF: Ja.  Kanaler: 9,10,16. Der lyttes ikke konstant ring evt. først
Antal fridøgn for TS skibe: 4
El: Ja
Vand: Ja
Bad: Gratis. Nøgle udleveres af havnefogeden mod et depositum på kr. 50,-
Diesel: Ja
Indkøbsmuligheder: 400m
TS-kaj: Plads anvises af havnemester
Lokal TS: Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, 8380 Thrige. Tlf. 2143 2296. bugge@buggetermografi.dk
Værd at vide: Klubhus må bruges frit til f.eks. madlavning og bad. Nøgle hos havnemester: Svenne
TS fartøjer under fremmed flag: Ja

Når man sejler ind gennem indsejlingen ved ydermolerne til fiskerihavnen/lystbådehavnen ligger Århus Træskibshavn der til højre som det første.

Den er et resultat af mange års ihærdigt arbejde, som medlemmer af Træskibsforeningen i Aarhus (TSA) har udført.

Det startede som gruppe af skibsejere, medejere eller blot interesserede medlemmer af Træskibsejernes Sammenslutningen (TS). I starten som en lokal forening, da TS har deres hovedafdeling i København.

Lokalforeningen havde et stærkt ønske om en samling af træskibene i Århus området, og vurderede at som selvstændig Århus-forening ville man stå stærkere overfor kommunen.

Begrundelsen var, at de gamle træskibe var placeret rundt om i Århus-området. Nogle lå på deres respektive havnepladser, lidt ugleset med deres sorte bildæk som fendere. Når der skulle repareres, slibes og males kunne det jo godt flyve lidt rundt med spåner, malingsrester, pudsestøv m.v.. Andre måtte henslæbe tilværelsen i hjørner af industrihavnen, hvor det fløj rundt med skidt og møg, så dækket og alt andet ustandseligt var belagt med et tykt lag støv.  Det indbød ikke til at gå og hygge sig med at arbejde på skibet. Et enkelt måtte ligge i kølevandet fra oliemøllen, "dejligt" lunt, fedtet vand, det er ikke heldigt for et gammelt træskib. Fælles for skibene var, at de ikke havde de samme behov, som de skibe de evt. lå sammen med, de havde andre problemer.

Vi måtte frem i lyset, fortælle hvem vi var, og hvad vi ønskede os: Vi holdt træskibsstævner, deltog som gruppe i forskellige offentlige arrangementer, sørgede i det hele taget for, at blive set og hørt og være tilstede. Vise at vi var nogen, man kunne regne med.

I starten af ´90erne begyndte det at skride, og vi kom med i byplanen for havneområdet, og til sidste blev det så til virkelighed. Århus Havn anlagde de nye ydermoler, opfyldningen langs banen og forlængelsen af Fiskerivej. Århus Havn tilbød så at bygge den lange bro, som vi kunne leje og vedligeholde. Senere kom så pælene til landbroen mod yderligere leje. Selve broen byggede vi selv.

At være ejer af et gammelt træskib, kan i perioder minde om at sidde under sit gamle havebord i regnvejr og rive 100kr. sedler i stykker. Så penge var ikke det, vi havde mest af. Lån ville vi nødig ind på, men noget skulle gøres, vi kunne ikke have en havn uden nogen form for faciliteter.

Den næste tid var euforisk, vi skulle jo have skibe nok til at fylde i havnen, lidt nervepirrende, for vi skulle jo gerne kunne betale havnelejen. Det viste sig, at det ikke var  noget problem, ustandseligt mødtes bestyrelsen om billeder og beskrivelser af interesserede skibe, det gik stærkt.

Samtidig strømmede det ind med ideer og muligheder for at gøre det ene eller det andet. Bølgerne gik højt, skulle vi have omvendte fiskeskibe som klubhus? Magtede vi det? Eller skulle vi tage imod de pavilioner, som vi var blevet tilbudt osv.

Det var utroligt, hvad fælles arbejde kunne føre til. Det viste sig, at tilsammen havde vi jo mange kontakter rundt om og kunne en del selv.  Da det begyndte at skride, ville også en del firmaer gerne hjælpe eller direkte sponsere dele af de materialer, vi skulle bruge. Vi var overvældede, det var en fantastisk tid.

Mange har gjort en kæmpe indsats, og der bliver ved med at dukke nye folk op med nye kræfter og ideer. Vi har valgt at focusere på de aktive, for som i alle den slags sammenhænge, er der stor forskel på aktivitetsniveauet. Vi forsøger at gøre det så nemt som muligt at komme og være med, for det er ikke altid let at komme til sådan en flok aktive hoveder, man kan nemt få fornemmelsen af indspisthed.

Vi har nu fået vand og strøm på broerne, samt klubhus hvor vi næsten kan være til julefrokosten. Vi er ved at indrette et værksted, samt et hus hvor vi kan sy sejl, hvor havnemesteren skal have sit kontor, og pladsmanden et rum til mindre grej.

Vi har også fået vores faste traditioner, som vil blive annonceret her i bladet, efterhånden som de bliver aktuelle.

Fra havnens side arbejdes der på at fylde en del af det inderste bassin op, det er så meningen at roere, dykkere og TSA skal dele pladsen. Det skal være vores vinterplads, vi har nemlig ikke meget  plads på land i øjeblikket, men det går med hiv og sving og hjælp fra Århus Havn, så vi kan fylde lidt mere end det tilladte om vinteren.

Som mennesker betragtet er vi en skønsom blanding som i alle andre havne, blot har vi den lidt specielle lyst til at gå rundt en stor del af foråret og ligne noget katten har slæbt ind. På klubhusets terrasse (i folkemunde fakultetet) bliver der diskuteret højt og lavt om linolie, maling, grunder, luskekasse af forskellig art, samt en hel del om hvad der i virkeligheden skal til for at få foreningen til at fungere.