Referat bestyrelsesmøde den 6. oktober
Bestyrelsesmøde 6.10.2010.
Til stede, Jørgen, Anne Marie, Henrik og Katrine (referent)
0 Lars Munthe Ønsket foretræde. Afbud fra lars
1 Godkendelse af referat .
2 Godkendelse af dagsorden .
3 Status for udvalgene
Brobyggeudvalg
Reperationsflydebro til nokken af T-broen er klar til arbejdsweekend. Der er indkøbt rustfri monteringsbånd til de jernbaneskinner som skal under for at give passende tyngde.
Pladsudvalg
Vores lager af pæle og skinner er formedelst ca. 3000 kroner flyttet ned på grus-arealet ved krogen efter aftale med S&F. Vi har pladsen nord for stakken af egetræ ved banen, hvilket skulle give vinterplads til blaaheia. Hvis vi en dag skaffede kørelejlighed, kan stakken af egetømmer fragtes til djursland motormuseum, hvor de har tilbudt at skære det op for os, for deres egen fornøjelses skyld, på den rammesav de har arvet fra fregat-værftet.
Sejlværksted
Bliver ryddet i arbejdsweekenden. Fyrbøder og Anders (husmand) sørger for at fragte TSA-grej som skal på fjernlager til 40-fods wolle-container i viby. Fyrbøder har luftet muligheden for at tilgodese både lak og sejl, ved at veksle mellem lak- og sy-uger. Der sættes seddel op, og så kan man koordinere sine henholdsvise lak og syplaner med fyrbøder.
Havnen
Bestyrelsen har taget sig sammen og iværksætter den af årsmødet besluttede d’uc d’albe i svejbassinet, og kontakter æstetik-udvalget med henblik på nærmere udformning
4 Sport & Fritid Kommunalt byggeri er stoppet- Opfyldningen?
Kommunen har skrinlagt alle byggeplaner af hensyn til skattestoppet, og det er havnen der skal forestå opfyldningen som der skulle have været bygget på. Der arbejdes på at skaffe 10års kontrakter på det område der ellers skulle udlægges til kanal, dvs. bedding og rosport. Forsættelse følger.
5 Medlemmer og venteliste. Ingen ændring siden medlemsmødet
6 Økonomi og regnskab Råbalance dags dato
Det ser fint ud.
Bestyrelsen vil lave en separat konto for det tidligere akkumulerede overskud fra tidligere onsdagssejladser.
7 Kommende arrangementer
Arbejdsweekend –
Lørdag: Jørgen Bargisen kommer med rundstykker med tilbehør om morgenen og går igen for at passe sin flytning. Anne-Marie står for indkøb af rugbrød med det hele til frokost.
Søndag: Jørgen og Anne Marie sørger igen for foder.
BROERNE BLIVER SMURT, SÅ HVIS I SKAL NOGET PÅ SKIBENE, SKAL DET ORDNES FORINDEN!!!
Der kommer masonit som man kan gå på på broerne. Anne Marie kommer med noget afdækningspap til køkkengulvet.
André smører broer, Jens sørger for kædestolper, Fyrøder og Anders rydder sejlværksted, Per bonneman tager sig af vinduer og dør i sejlværksted.
Ny dør og do. vinduer er indkøbt formedelst 9000 kr, hentes fredag. Der skal laves nye huller til de nye vinduer, og der er indkøbt plade til de der skal blændes af.
medlemsmøde
Næste medlemsmøde er d. 18 november 17-19, herefter spisning. Anne Marie vil gerne kokkerere.
Kulturnat
Jørgen har skaffet klodser til tøjring af telte, Wolle stiller container, varmeanlæg og paller til rådighed. Varer bliver leveret fredag, telt bliver slaget onsdag, hvor henrik også lægger Svartlöga hen ved beddingen, så han kan holde lidt øje med det hele. Der er stadig plads til frivillige i baren, til at hjælpe tordenskjolds soldater.
Alle TSA’ere er kommer gratis ind, Jørgen sørger for medlemsliste til døren. Øvrige billetter kan købes ved knuddi, og på selve aftenen kan man købe nattegn ved indgangen formedelst 100 kr.
Henrik og datter sørger for at malet reklame-skilt kommer op nede ved gruset i nordhavnsvinget, hvor folk alligevel kører langsomt.
Henrik sørger for arbejdsliste med ting der skal gøres onsdag til fredag, som mailes til maillisten og i øvrigt ophænges flere steder i klubhuset, samt pushes på den kommende arbejdsweekend.
Jørgen har fået lov af søfartsmuseet til at låne 3 borde plus stole, flere skal skaffes, hvis ikke vi skal tømme klubhuset.
Bestyrelsen beslutter at der indkøbes eller på anden vis skaffes lyskæder til ophængning i Svarlögas master og på beddingen, så folk kan se hvor festen er
Anne Marie sørger for noget træksikkert levende lys til ude, og resterne fra sletterhage om bagbord kan bruges inde.
8 Indkomne forslag
Havneudvalget foreslår bro ved Margrethe og restaureringskaj
Bestyrelsen forhandler med S&F, men vi kan næppe forvente grønt lys inden dispositionsplanen foreligger.
9 Havneforeningen.
10 Eventuelt. Beddingen er igang. priser, booking m.m.
Beddingen har fået hjemmeside, www.aarhusbedding.dk , og der er indgået forpagtningsaftale med rentefri husleje-udskydelse de første to år (15.000 pr år) så der ikke skal betales før beddingen har tjent penge til at betale med.
Bestyrelsen har modtaget aflæsninger af el og vand for klubhuset fra Knuddi, og el på broerne fra Svenne, og er glade for den grundige bogføring. Det stilles i udsigt at skibe med store elforbrug kan afregne oftere end en gang om året.
11 Næste møde
Bestyrelsesmøde 10. november