24. juni 2010
Bestyrelsesmøde torsdag d. 24.6.2010
Til stede: Jørgen, Kurt, Henrik og Katrine. Fra forhandlingsudvalget ang. pkt.4 : Viggo, Troels og Flemming.
1 Godkendelse af referat
yup
2 Godkendelse af dagsorden .
yup
3 Status for udvalgene : Havneudvalget-Sejlværkstedet
Havneudvalget stillede medlemsmødet i udsigt at lave ny havneplan klar til nytår.
Sejlværksted udstyres med kortlås formedelst 4000 kr.
Alle vinduer mod sydvest skal skiftes, et oplukkeligt og et fast. vinduer mod øst blændes af.
Det skal undersøges om døren ud mod bassinet kan bruges til erstatning for den gamle og trætte, hvis ikke indkøbes og monteres ny dør.
Kortlæser på lokumsdør på vestsiden bringes live igen.
Medlemsmødet besluttede at sætte kodelås på metalværksted, med udlevering af kode til udvalgte. Bargisen undersøger markedet for smæk-kodelåse og detaljer omkring opdatering af planche med hvem har lånt hvad.
4 Sport & Fritid Høring: Disp. plan og fællesarealer
Forhandlingsudvalget deltog i dette punkt, og der kom et antal indspark til det udkast til høringssvar som Jørgen havde forfattet. Det blev vedtaget at Jørgen retter til og sender ud igen pr. mail, indtil alle (i bestyrelse og forhandlingsudvalg) er tilfredse.
Håbet er at der kan forfattes et fælles, kortfattet FTL-høringssvar, hvor alle de deltagende foreninger kan bakke op om hinandens repektive lokale visioner. Lykkes dette ikke, må der arbejdes for fælles fodslag mellem flest mulige foreninger i FTL-havnen.
5 Medlemmer og venteliste
6 Økonomi og regnskab Restancer – Havnepenge:
Henrik stiller forslag, som har til formål at få styr på de store beløb omkring skibene, og at udrense småbeløb fra systemet:
Hjemmeside skal have rubrik til udmeldelse, som sender mail til formanden. Endvidere skal udeståender hos personlige medlemmer som ikke har betalt kontingent pr. 31/12 bogføres som restance, og når der laves årsregnskab pr. 1/3 afskrives tilgodehavendet, og medlemmet kan efter betyrelsesvurdering anses for udtrådt. Medlemmet meddeles om konsekvens for anciennitet.
Skibsejere der er i restance med mere end 3 mdr. tages op på bestyrelsesmøde og indkaldes skriftligt til møde herom. Der kan tilbydes en afdragsordning som SKAL overholdes med mindre der er specielle grunde til en særaftale, som i givet fald skal godkendes af den samlede bestyrelse og føres til referat.
Forslaget tiltrædes af bestyrelsen. Henrik er glad.
Samtidig foreslår bestyrelsen næste medlemsmøde at der åbnes mulighed for støttemedlemsskab formedelst 150 kr om året, som ikke giver anciennitet eller stemmeret.
7 Kommende arrangementer .
Tovholder søges til Sletterhage om Bagbord, 26.-29. august, som kan kommunikere med de andre deltagende foreninger.
8 Indkomne forslag
nix
9 Havneforeningen: Flydebroer ved Fiskerikajen
Jørgen orienterer skriftligt på hjemmesiden. (og klipper ind i referatet her…)
10 Eventuelt
Til forbedring af almen kommunikation og meddelelse, sørger bestyrelsen for at forfatte månedsbrev med vigtige meddelelser og ophænge på strategiske steder i klubhuset.
Jørgen anskaffer hæslighedsklistermærke til offentlig ophængning og skræk og advarsel for alle der endnu ikke er behørigt udstyret med navn, hjemsted og stander.
11 Aarhus Beddingslaug - kontraktforslag
Udskydes så formanden kan forberede sig bedre
J
12 Næste møde .
Aftales nærmere pr. mail, så aftenens fraværende kan være med til at bestemme.