Medlemsmøde den 18. marts 2010
Referat af medlemsmøde torsdag den 18. marts 2010
Tilstedeværende: en 25-stykker, referent Katrine (Westwind)
Jørgen foreslår at vi starter nedefra:
- Retningslinjer for tildeling af havneplads
Det vedtages at havneudvalget tager et møde med bestyrelsen, fx på næste bestyrelsesmøde d. 15 april?
- Skal der tilføjes en arveregel?
- Kontaktpersonen er normalt skibets ejer i Kategori 1 med ret til havneplads.
- Kan der i kontrakten indføjes, at brugeren er Kategori 1 med retten til pladsen og ejeren er personlig medlem, der blot stiller fartøjet til rådighed? I så fald sendes alle opkrævninger vedr. fartøjet til brugeren. Her tages i betragtning, at retten til plads er personlig og ikke følger fartøjet.
- Reglerne for flere ejere er klare. Udtrykket partsrederi skal ikke tages juridisk, men blot udtryk for en kreds af ejere, der udpeger en kontaktperson.
- Alle udvalg gennemgås og justeres hvis nødvendigt. Nøglesystem.
Punktet udskydes pga. tidsmangel, men:
Jørgen indskærper at udvalg skal have et budget.
Bestyrelsen overvejer om nøgle til sejlværksted hænges i klubhus i lakeringssæson, så folk med adgang til klubhus kan komme til at lakere. Den påmonteres magnum fender, så folk ikke kommer til at stikke den i lommen.
Lars undrer sig over at den tidligere vedtagne kortlås ikke er kommet op at hænge.
Jørgen konstaterer at bestyrelsen hellere må snakke med sejlværkstedsudvalget.
Bruno gør opmærksom på at det tidligere har fungeret at der lakeres og syes i lige hhv. ulige uger.
- Nye udvalg oprettes
Udskydes
- Onsdagssejlads. Afklaring af regnskab.
Pengene er i foreningens kasse (og nogle muligvis i Knuddis kagedåse?), og ved førstkommende lejlighed hvor Anne Marie og Knuddi samt formanden har tid, vedtages det om de skal flyttes til et andet sted i foreningens kasse.
- Eskadresejlads
Ved pinsestævne sejler vi ud i en lang række og vender 90 grader på kommando, så vi sejler prallelt; og således frem og tilbage et par gange. Motor i tomgang, store skibe forrest. PoulErik: Dampskivet skælskør kommer over og sejler med gæster. Frivillige til at arrangere sammen med Bargisen?
- Sletterhage om Bagbord 26.-29 August.
Christian (maja) vil gerne være med til at arrangere sletterhage, Jørgen efterlyser flere frivillige som vil deltage i kommunikationen og møder byerne imellem. Jørgen Pladsmand efterlyser federe program end sidste år. Det er vedtaget at sejladsen ender i Århus, fordi det er os der har kræfterne. Poul Erik vil gerne være med.
- Pis Pot Cup, 4. september
Torben vil gerne være med til at arrangere PisPot, og vælger selv sine frivillige.
- Rummelpot d. 28
Bruno vil gerne arrangere Rummelpot i forbindelse med Sletterhage.
- Diverse spontane sejladser med info fredag/lørdag.
Henrik vil gerne være med til at arrangere koordinerede ad hoc-sejladser. Jørgen tilføjer at hjemmesiden inden for overskuelig fremtid vil kunne sende masse SMSer til folk der melder sig til at ville underrettes.
- Pinsestævnet. Orientering.
Udvalgsmøde på lørdag. Det går godt, mange aktiviteter i gang. Jørgen fremviser plakat m Klitta samt galease i modlys, som Christian (oraklet) har lavet. Der er stemning til at arbejde videre med den, få forfattet text mm. Der svares bekræftende på om alle skibe er velkomne ved Pier 1.
- Gennemgang af drejebogen
Der er møde i Pinseudvalget lørdag den 20. marts kl 13.30
- Jubilæumsbog (hefte). Hvor mange sider? (12-tabellen) 12.24,36,………60
Jørgen har kontakt til en trykker som kan lave fine ting, med ryg som vi kender det fra TS tryksager. Der er deadline ugen før pinse. En stor del skal være billeder. Indledning hvor nogle af de gamle fortæller historien. Lefevre foreslår at vi efterlyser det bedste billede vi har af vores skib, så vi får vist bredden af hvilke fartøjer vi egl. har, og har haft, i havnen. Oplys skibsnavn og byggeår. Papirbilleder er også godt, trykkeriet scanner selv. Vi skal også have billeder af byggeprocesserne, stemningerne mv. Skriv navn på alle billeder, så får I dem tilbage.
Poul, Frigg. Ku man forestille sig at Klitta får en side der fortæller historien? Lefevre siger at vi nok løber tør for sider, for her er mange historier.
Jørgen stiller i udsigt at de billeder som anvendes kommer på hjemmesiden.
- Billed- aften
Flemming foreslog, at der indkaldes billeder af hvert fartøj, samt billeder med bestemte temaer.
- Havneforeningen FTL Århus. Orientering om igangværende forhandlinger.
Der skal forhandles, takster, ordensreglement og fanden og hans pivetøj, og det går ikke godt. Voldsomme takstforhøjelser er varslet, politikerne skal hente yderligere 884.000 på havnens drift. Sejlklubberne har kørt egne forhandlinger, med det sørgelige resultat at der er udsigt til at takststigninger trækkes ned over hovedet på alle.
I FTL regi, har kommunen vist sig villig til at forhandle ’andre priser’ fx på brug af slæbested mv., med takstforhøjelser står fast.
Der har været FTL møde med S&F, hvorefter sejlklubberne på særmøde udvider agendaen med selvforvaltningsaftaler og andet godt. Det snerper henad at forvaltningen ikke gider mere, men stiller med take it or leave it –løsning.
TSA har foreslået at takststigningerne køres ind over 6 år frem for 3, i håb om at vinde tid og sikre bedre politiske løsninger, men det ser ikke ud til at forslaget får gang på jord. Såfremt det ikke lykkes, skal vi, ved kontraktophør i 2012 betale ’lige på og hårdt’, 3. fase af takstforhøjelserne. Bargisen har regnet det frem til ca. 130% af vores nuværende takster.
Hvis havneforeningen indleder budgetforhandlinger i pressen, foreslår Jørgen at TSA stempler ud. Troels synes at vi skal blive og sikre fælles front. Jørgen præciserer at vi skal være med, og forsøge at holde processen på skinner, men hvis det bliver tilpas håbløst og FTL ryger i totterne på S&F må vi trække os.
Plads-jørgen spørger hvad konsekvenserne bliver hvis en forening undlader at underskrive aftale med S&F. Bargisen: så fratages klubben ansvaret for at administrere kajpladser, og folk kan henvende sig på højere sted hvis de vil have plads til deres skib.
Poul (tidl. Havfrue) spørger om der i FTL regi har været lagt op til samarbejde klubber imellem, lån af mastekraner, værksteder etc. Jørgen: det er en hel tredje instans der ejer kranerne på den anden side af bassinet, og der er ikke optræk til den slags pt.
Vi har en situation hvor der er lavet politiske fejldisponeringer, og det er meget svært at komme videre uden nogen taber ansigt.
Der luftes en tanke om at vi køber vores eget hjørne, og driver det billigere end kommunen kan. Lefevre påpeger at vi i givet fald skal betale for adgangsarealer mv., og at det er et indviklet regnestykke.
Poul Erik foreslår at vi supplerer forhandlingsudvalget med et selvejerudvalg som opstiller nogle modeller hvor hvordan vi selv kunne finansiere, købe og drive træskibshavnen.
- Aarhus Beddingslaug bliver aktivt efter sommerferien i år.
Der er 50-60 medlemmer, som overtager drfiten pr 1. 10. i år. Lokalerne rømmes pr 1.7. og der er aftalt glidende overgang. Ansvar er dog Nordhavnens indtil 1. okt., med mindre andet aftales. Poul Erik: Ved vi hvad det koster i forsikring mm? Jørgen: Overhovedet ikke. Møde med Nordhavn er sket på anbefaling fra forvaltningen, som påpeger at kontrakten har et halvt års opsigelse. Jørgen stiller i udsigt at der bliver et møde decideret omkring beddingslaug på et senere tidspunkt,
- Eventuelt
Poul (Havfruen) foreslår at nogle slår sig sammen om at lave aftale m Egå om travelift. Folk kan henvende sig til Poul.
Det foreslås at vi sætter venlige men bestemte skilte op, om at man ikke må smide sten i vandet, så vi undgår at udsætte sagesløse børn for vores skideballer. Jørgen stiller i udsigt, at forvaltningen vil sørge for dette, samt ’færdsel på eget ansvar’.
Poul (Havfruen) foreslår at vi monterer hulsten på snor på vore pullerter, og skilter med ’Genbrugssten’, som man kan smide i og hive op så tosset man lyster.
Torben gør opmærksom på De Fæles træf, og synes at det kunne være sjov at afholde det hos os. Det drejer sig om nogle dage, noget kapsejlads og noget med at tage sig af gæsterne. Første ledige dato er i 2012. Er der nogle frivillige?
Henrik har en ide til at supplere Sculpture by the Sea, som fremover foregår hvert andet år med et lokalanarkistisk alternativ ved nordre mole. Vores udgave skal finde sted når Sculpture by the Sea ikke er der.
Wolle foreslår samarbejde med d. gamle by om at være kulturelle. Lefevre gør opmærksom på at vi skal i så fald genoptager tidligere tiders samarbejde, det har faktisk fungeret før.
Johs: Odder museum entrerer med Anna. Hvad nu hvis d. gl. by i stedet for at have et vrag liggende ved egen å, supplerer med et vrag hos os?
Der takkes for god ro og orden, og Anne Marie serverer deller med kartoffelsalat.