image
Kommende begivenheder

 

ONSDAGSSEJLADSER STARTER ONSDAG EFTER PINSE

 


 

NYHEDSARKIV

Medlemsmøde den 30. september 2010

Mødet begynder kl 17:00 med efterfølgende spisning kl 19:00

Ca 30 fremmødte.

Referat fra torsdag den 30. september 2010

  1. Gennemgang af referat fra sidste medlemsmøde

  Navigation på hjemmesiden

  Kalenderen på forsiden linker til en side hvor man kan få mere at vide om det pågældende arrangement.

Folk har haft problemer med at finde ’Bliv medlem’-knappen under ’om TSA’ på hjemmesiden. Jørgen viser vejen, og stiller i udsigt at rykke linket til indmeldelsesblanketten op i rulle-menuen. Der er også kommet et søgefelt på forsiden, som snarligt vil kunne hjælpe de vildfarne.

Links-knappen som henviser til leverandører og andre foreninger mv. kommer også snarest. Hvis nogen savner noget fra den gamle hjemmeside, kan den tilgåes via et link allernederst på forsiden.

Vind og vejr-linket er ustabilt. Det er ikke vores side den er gal med, men farvandsvæsenets service.

I højre side af den sorte hovedmenu på forsiden kan man tilmelde sig TSAs SMS-service ved at indtaste mobilnr. Man kan så selv bestemme om man modtage varsler om skidtvejr, fester, nyheder eller andet godt.

Alle er i øvrigt velkomne til at maile webmaster@tsa.dk  med konstruktive forslag.

Poul Dukat minder folk på at huske kamera på sejlturene, og tage billeder af hinandens skibe, så vi får flere billeder af skibe i fuld figur. Billeder kan sendes til Poul, religionaut@gmail.com , som så gerne vil distribuere til ejere og hjemmeside mv.

 

  1. Havneforeningen FTL Århus

De nye flydebroer som kommer ved fiskerikajen er bevilget af noget fondsvæsen, og er derfor ikke en investering som havnens brugere skal finansiere. Tværtom giver de mange pladser plads til flere skibe som kan spytte i bøssen.

    1. Ny bestyrelse

Ny formand er fra Krogen

Sekretær er fra sejlklubben Bugten
Ny kasserer er fra TSA

    1. Vinterpladser ØST og VEST.

Der er røget ialt 6200 m2 vinterplads til De Linde, men der er tilsyneladende fundet en løsning så der bliver plads til alle skibe.

    1. 100 m2 skur på gl materielgård. (1000,-kr/md.)

Motorbådsklubben disponerer over skuret i vinter, men kan hænde der kan blive lakplads til foråret

    1. Sammenligning af priser i andre havne

FTL havneforeningen arbejder på at gøre kommunen begribeligt at de havnelejer de stiller i udsigt ikke er markedssvarende eller rimelige. (Krogen står til at få tredoblet deres husleje over de næste år, TSA skal forhandle ny kontrakt i 2012)

Poul Havfrue spørger hvad havnens erhvervsdrivende betaler? Og hvad med dem som kommer om sommeren med deres trailere og søsætter gratis. Jørgen fortæller at det er med på FTLs liste, og at målet er at få en udgiftfordeling som afhænger af arealforbruget.

Claus Bo fortæller at alle kommuner der har havn, har pligt til at have et slæbested. Men de må godt tage penge for det. Jørgen beretter at der er 10-12 stykker der har fået bøde for at sætte vandscootere i fra slæbestedet.

 

  1. Økonomi.
  2. Ny medlemskategori: Støttemedlem til 150,-kr. (Rettigheder?) 

Bestyrelsen foreslår at vi prøvekører et støttemedlemsskab som giver ret til at trække en øl i automaten, tisse på toilettet og sidde på terrassen, komme forbi til foredragene. Støttemedlemmer har ikke stemme- eller brokkeret, optjener ikke anciennitet, har ikke nøglekort.

For: Give folk mulighed for at bidrage lidt uden forpligtigelser og rettigheder, sprede foreningens budskaber til nogle flere folk.

Imod: Smugkro, slid og hærg af klubhus.

Håndsoprækning: 16 for, 4 imod, enkelte radikale giver fingerpeg om stemning

Poul Havfrue foreslår en venneforening i stedet.

John Dahl, Navigara foreslår, at der serveres et ordentligt forslag med formål på årsmødet.

  Foreningens økonomi i øvrigt har det godt. Der er i år et overskud på ca. 80.000 (indkrævninger fra medlemmer minus husleje til kommunen) som ikke skal bruges til at holde restanter flydende. Der er fortsat enkelte restancer, men alle efter aftale med bestyrelsen.

 

  1. Havneudvalg
  2. Caprice og Elisabeth, Mieke og Mulle

Folk som regnede med at komme i vandet, men har tilbragt sommeren på land, har alle betalt fuld havneleje for deres tomme pladser. Havneudvalget endte med at bede ejerne om at melde søsætning med 3 ugers varsel, og lejede så pladserne ud til ovenstående

    1. Flydebro = rep. kaj

Poul Havfrue og havneudvalg foreslår noget ny bro inderst ved T-broen (ved Margrethe) og hen til flydebroen ved dykkerne. Marie Nielsen kunne så ligge kajlangs på inderste plads ved T-broen. Og så kunne de lange smækre  (Mejt, Caprice og Lydia) komme ud på Nordre Mole.

Jørgen har luftet ideen om sådan en indre bro for Sport og Fritid, som overvejer. Der bliver også noget med økonomi i forhold til de ekstra pladser.

 

Jørgen beretter at vi pt. har noget nyt flydebro som tænkes lagt ude på sydarmen af T-broen som reperationskaj, så man kan ligge der og ordne fribord mv. Det kan måske være klar allerede efter næste arbejdsweekend

 

  1. Husudvalg.

Der er forslag om at trække vandrør ned langs banen for at gøre det lettere for folk at spule både.

Jørgen beretter at der er indkøbt ny lækker 50 meter slange, og der skal laves vandpost ved flydebroen ved Svartlöga. Der er stemning for at det rækker. Der rejses spørgsmål om hvorvidt det er bilerne der kører over slangen der kvæster den så den bliver læk. Det kan være at det kunne forebygges ved at lave en stump rør som kan række over vejen og få koblet slange i hver ende.

    1. Kortlås monteres
    2. Forslag om rengøring og vinterplads

Skal vi have rengøring ude fra?

Skal vi dele huset i mindre områder, så man i stedet for at forpligte sig på en totalrengøring kan nøjes med at have lokums eller køkkentjans?

Skal vi hæve ølpriserne og bruge provenuet på rengøring?

Skal vi have kommunen til at betale fordi vi da facto fungerer som offentligt toilet?

Jørgen fortæller at sejlklubben Bugten har en rengøringskone som de er meget glade for.

Knuddi stiller i udsigt at husudvalget stiller med et forslag med regnestykke  und alles på næste medlemsmøde. Det påpeges at en fast udgift af denne størrelsesorden skal indregnes og vedtages i budget.

(Indsat efterfølgende) Anders Husmand har opstillet følgende regnestykke:

2 gange om ugen i sommerhalvåret:
                                               2x150 =300 om ugen
                                               52 uger/2 = 26 uger
                                               26 x 300 = 7800,-
 1 gang om ugen i vinterhalvåret:
                                                26 ugerX150 = 3900,-
 Samlet årlig udgift:                    3900 + 7800= 11700
                                                               Ialt: 11700,-
 

  Træværksted

Regnar: Der er en hvis lagerkapacitet, der står nogle gange ting lidt længe fordi folk ikke rider samme dag som de sadler. Regnar rydder jævnligt op, og påtager sig i øvrigt intet ansvar for hvilke klodser folk stjæler fra hinanden.

  1. Sejlværksted.
  2. Lakarbejder i skur?
  3. Ny dør inden lås?

Claus Bo siger der står gode brugte døre oppe på hammershusvej.

Peer Bonnemann og Claus ser på døre og vinduer.

    1. Vinduer? 

Nye vinduer i midten, ned mod kajen og ud mod vejen blændes af.

    1. Oprydning?

Sejlværkstedet er lagerplads for en hulens masse habengut. tages op med udvalget. Er der mere brug for lagerplads end sejlværksted?

Wolle lufter muligheden for at sætte en 40 fods container ude ved ham som fjernlager

Referenten foreslår at oprydning i sejlværksted kan komme på næste arbejdsweekend, hvor det vil behage udvalget og deres frivillige at rydde op. De som har noget i værkstedet som de ikke har lyst til at udvalget rydder op for dem, kan fjerne det inden.

  Vedligeholdelses udvalg

  1. Udvalget fungerer ikke. Skal det blive eller .......?

skal opgaverne adhoc’es som de plejer? Der skal smøres brodæk og hus

  1. Manglende arbejder på Træskibshavnen. Arbejdsweekenden organiseres.
  2. Kædestolper færdiggøres

Der skal bores jernpind i bunden og sat prop i hullerne. Ankerman på arbejdsweekenden til opstilling? Claus Bo og Fyrbøder.

    1. Der ryddes op i masteskuret og nyt skur planlægges.

Jørgen Andersen har stillet i udsigt at han og hans frivillige rydder op.

Jørgen præciserer at store skibes store rundholter skal ud på nordre mole, og kun lystbådemaster skal i masteskur.

Masteskur trænger til stor overhaling, Regnar tilbyder at forestå, men Jørgen udbeder sig billig, midlertidig lappeløsning, da planen er at brænde det af til Sct. Hans næste år.

    1. Broer smøres nu . Sidste gang smurte vi brodæk med linolietjære med fungicid. Det tørrer langsomt uden solskin, men der er ingen grønalger. På det lodrette bruger vi det gamle smørelse.
    2. Belysning og

Lamper på brodæk ved nordre mole. Der diskuteres smag og behag.

Poul havfrue efterlyser æstetisk udvalg, og foreslår at nogle udvalgte kloge og smagfulde medlemmer tager sig af at tænke belysning sammen med Flemming Lefevres bænke-kasser.

PoulErik og Flemming Lefevre påtager sig at præsentere en passende løsning. Flemming stiller i udsigt at starte med at lave en fair prøveopstilling af de indkøbte lamper.

  5. brandmateriel

Vi skal have noget brandmateriel som kan række ud på broerne.

    1. Ukrudtbekæmpelse

Vores heroiske øko-lugere har fået ros fra forvaltningen, som har konstateret at TSAs giftfri områder er pænere end dem kommunen sprøjter!!!

  1. Kulturnatten i år ved beddingen. Næste år i TSA. 

Henrik Svartlöga er tovholder, og prøver at få afklaret lokaler i den gamle værkstedshal. Hvis det glipper får vi brug for noget alvorlig teltkapacitet.

Næste år skal vi profilere os hæmningsløst med at være kulturelle, forud for vores genforhandling af lejekontrakt.

  1. Andre kommende begivenheder
  2. Sculpture by FTL havnen
  3. Eventuelt.

Der kommer en tankservice og spuler dieseltanke medio oktober henne på fiskerikajen.

Overslag og nærmere beskrivelse kommer på hjemmesiden. Det er noget med at man oven i købet kan få tømt eksisterende diesel ud af tanken, renset tank, renset diesel og fyldt ned i den rene tank.

  Henrik Svartlöga: Er der stemning for at stable noget duelighed for begyndere på benene?

John Dahl, Navigara: er der stemning for noget svagtstrømskursus for idioter?

Poul Havfrue: Omvendt robinhood-betaling for kurser, man indbetaler et depositum for at deltage, som returneres bagefter. Hvis man pjækker, bliver der trukket fra.

Jørgen vil tage det op med Jürgen og Poul Kling

  Jens Karen: Hvor er de d’uc d’alper som årsmødet besluttede skulle slås i ude i svajbasinet? Jørgen svarer: vi besluttede at lægge bøjer ud, men det skete ikke. Så der må gerne slås pæle i. Medlemsmødet vedtager at det skal ske.

  Kokkens indvending kl 19:23: Soufléen er ved at falde sammen

  Poul Havfrue: Folk der ønsker at liggge kajlangs i vinter, skal ansøge udvalget inden 15. okt. Det står på hjemmesiden.

  Formanden takker for god ro og orden!

  Ref. Katrine med tilføjelser og navne af Jørgen