1. juni 2010
Referat af møde i Havneudvalget tirsdag d.01.06.10.
Tilstede: Johannes Lassen, Poul Kjærgård, Jens Andersen, Bruno Jensen, Poul Erik Bugge og Kurt Wilkens (ref.).
For at udnytte havnen bedst muligt og for at kunne tilbyde gæstepladser, får Castor, Suki, Kampela, Laila og Grønne Olga (som alle står på land) besked på, at der på ”sejlads-planlægnings-kalenderen” på terassen, bliver slået krydser ud for dem for resten af året, og at de selv må fjerne krydserne tre uger før søsætning.
Mieke har fået besked på, at den måske skal flytte fra havnen, idet den plads den har ligget på hen over vinteren, måske skal bruges af den oprindelige pladshaver.
Der var en del diskussion om den hidtidige fordeling af langtidsgæstepladser, og vi endte op med flg. retningsliner:
”Hvis ledige langtidsgæstepladser udlejes til medlemmer på venteliste, skal den nederste (laveste anciennitet) på ventelisten forlade havnen først – uanset en af de andre er ankommet senere.
Når personer beder om en langtidsgæsteplads, skal de svare på, om de ønsker at komme på venteliste”.
På et medlemsmøde i eftersommeren eller efteråret vil Havneudvalget tage hul på en diskussion om skibenes vedligehold, restaurerings fremskridt og sødygtighed for at få klarlagt retningslinier og kompetencer.