Husudvalgsmøde de 29. juni 2010
Referat af Hus-Møde d. 29/06 2010
Ved mødet snakkede vi primært om fremtidige arbejdsopgaver/renoveringsopgaver.
Vi blev enige om at indkalde til en arbejdsdag i sen sommeren (Endelig dato kommer senere).
På arbejdsdagen skal følgende opgaver klares:
· Høvling af gulve i den store stue
· Malning af Køkken og skipperstue
· Skifte trækrude i køkken (Hvis nogen har tid før er rude samt kit indkøbt, spørg Anders el. Knuddi)
· Evt. fugning af køkkenbordplade samt fastgøring af køkkenbordet mod nord. (Hvis Anders ikke når det inden)
Derud over fordelte vi følgende opgaver:
· Afdækning af gasflasker – Palle og Fyrbøder
· Arrangere og indkøbe kasser til køleskabet – Lisbeth
· Indkøb af maling til de brune borde/bænke udendørs – Palle (Herefter skal borde/bænkene males. Hvis nogen alligevel ikke har noget at lave er man meget velkommen til at gå i gang er det ikke ordnet inden arbejdsdagen kommer opgaven her på)
Der er et par opgaver vi valgte at udskyde til vinter (I første omgang):
· Udvidelse af øl skuret (Så der kan så en eller to kasser mere)
· Flytning af el. varme i skipperstuen samt evt. ombygning/omrokering?
Vi snakkede herefter om at lave et system til de udendørs vandslanger. Evt. lave en fast installation af vandrør der føres syd på med koblinger til bådene på land hele vejen. På den måde undgår vi at have så mange meter vandslange hængende. Der ville i så fald kun være behov for en slange der kører fra huset til røret samt en fra røret til højtryksrenseren. Røret skulle laves med hældning således at man kan aftappe det om vinteren. I den forbindelse kom vi ind på at man kunne snakke med Århus brandvæsen og få en rigtig brandslange der kan kobles på brandhanen ved masteskuret. Anders går videre med forslaget da det skal være i samarbejde med bestyrelsen samt pladsudvalget.
Rengøring af klubhuset har de sidste mange år været et problem. Der har været mange systemer og lister og forslag til måder hvorpå man kunne opfordre folk til at gøre rent. Vi havde på mødet en lang snak om hvordan vi skal gribe dette problem an. Det endte med at vi blev enige om at undersøger prisen på en rengøringskone der kan komme to gange om ugen i sommer sæsonen og en gang om ugen om vinteren. Anders undersøger prisen hos ”Krogens” rengøringsassistent og Poul-Erik B. Har tilbudt at undersøge prisen hos et firma han kender. Vi vil herefter på et medlemsmøde give tsa’s medlemmer muligheden for at vælge mellem at betale ekstra (evt. via lejen) for en rengøringsassistent eller at gøre rent selv.
Et par medlemmer har givet udtryk for at der var behov for nye kaffemaskiner. Vi blev hurtige enige om at så længe de alle tre dur er der ingen grund til at skifte dem. Knuddi vil bestræbe sig på at afkalke dem oftere. Når de synger på sidste vers kan vi overveje om vi skal købe nye i samme stil eller købe en industri maskine (Brugt selvfølgelig – de kan erhverves for ca. samme pris som tre almindelige).
Tak for et rigtig hyggeligt møde med go’ ro og orden.
Alle i hus-udvalget skal have stor ros for alle de faste opgaver i udfører, tingene kører bare. Så det er jo en fornøjelse.
Mvh. Anders Bie Rosenstjerne