Book 1:1 samtale
Se adresse

23. maj Formandsbrev

« Tilbage
Dato: 23. maj 2022

Ohøj Gæve medlemmer i TSA,

Som mange ved har der i dag – søndag -  været arbejdsdag på havnen. Det er en fornøjelse at se så mange støtte op og tage del i arbejdet. En velplanlagt dag, hvor der er gjort hovedrent samt malet med mere. Stor tak til vores pladsmand og til alle som mødte op.

Vi kan være stole af vores træskibshavn og den store bredde af fine fartøjer, som skinner i solen. Og når pladsen samtidig står så fint, kan vi godt være tilfredse. 

Nu er mange skibe i vandet og klar til sejlads. God sejladssæson til alle. 

Skt. Hans:

Som der er skrevet ud omkring, så kommer der ikke et offentligt Skt. Hans arrangement i år. Men til medlemmer, som har lyst til at fejre Skt. Hans på havnen, er der rig mulighed for dette. Så kan det nydes at der kommer til at være et flydende bål på vandet ude for Aarhus Internationale sejlsportscenter. 

Vi ser i bestyrelsen gerne at vi får gang i flere arrangementer igen. Det er både de interne for medlemmer, samt åbne arrangementer. 

Vi vil opfordre medlemmer til at melde sig, hvis de gerne vil være en del af et arrangementsudvalg, som kan være med til at afholde fester i klubben. Det kan være sig små eller store offentlige. Alt efter energi og ideer. 

Bestyrelsen støtter op om dette og vil hjælpe med ansøgninger med mere, hvis der er brug for dette og der er erfaring fra de medlemmer som har været aktive omkring det og drejebøger for f.eks Skt. Hans som kan bruges til inspiration. 

Lad os få gang i nogle fester og fejre fælleskabet. Det har været noget stækket med flere års corona.

Så svar tilbage, hvis du vil være en del af det.

God vind til alle 

Bestyrelsen  

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
12. september 2022
Bådoptagning TSA 2022
Optagningsdatoer
Læs indlæg
27. august 2022
PisPotCup2022 sejladsbilleder
Album med billeder fra sejladsen
Læs indlæg
30. maj 2022
PisPotCup den 27. august Incl. resultatliste
Årlig navigationssejlads
Læs indlæg
Træskibsforeningen i Aarhus
Fiskerivej 32
8000 Aarhus C
E-mail: tsa@tsa.dk
Træskibsforeningen i Aarhus | Bogensegade 7, 4. tv | 8000 Aarhus C | Tlf.: +4587551102